SK Aarhus tabte til bundhold
SK Aarhus tabte til Ringkøbing Håndbold fredag aften
Fredag aften mødte SK Aarhus på udebane Ringkøbing Håndbold, og her blev det til et nederlag til de aarhusianske kvinder på 25-23.
SK Aarhus var ellers foran mod Ringkøbing Håndbold fra den nedre del af Dame Håndboldligaen med 14-11 ved pausen, men i anden halvleg gik det ned ad bakke for aarhusianerne, der endte med at tabe kampen med to mål.
Med nederlaget har SK Aarhus fortsat otte point, og presset fra holdene fra den nedre del af tabellen begynder for alvor at vokse.
Topscorer for SK Aarhus blev Lærke Christensen med fire mål, mens hjemmeholdets Cecilie Mørch-Hansen stod for syv.
Næste opgave for SK Aarhus i ligaen er på tirsdag, hvor det gælder hjemmekampen mod Team Tvis Holstebro klokken 20.30.
Ringkøbing-SK Aarhus 25-23 (11-14)
SK Aarhus: Lærke Christensen 4, Lina Rask 3, Julie Pontoppidan 3, Natascha Ohlendorff 3, Camilla Fangel 3, Anna Sophie Okkels 3 (1), Anne Sofie Hjort 2, Emma Mogensen 1, Malene Gandrup 1
Udvisninger: Ringkøbing 2, SK Aarhus 3