Sikrer overskud for femte år
Mere end en halv million gæstede ARoS i 2014, og kunstmuseet kan endnu en gang præsentere overskud
kunstmuseet ARoS i Aarhus kan for femte år i træk præsentere overskud, efter mere end en halv millioner gæstede kunstmuseet i 2014.
Overskuddet lyder på 1,1 millioner kroner, og dermed er ARoS' egenkapital oppe på 4,5 millioner kroner. Målet er en egenkapital på otte til ti millioner kroner.
- ARoS har opnået et fremragende resultat for 2014, og vi er glade for, at vi for femte år i træk kan fremvise et solidt overskud - et overskud som gør ARoS til et af de få museer i Danmark, der selv tjener næsten det dobbelte af, hvad museet modtager i offentligt driftstilskud. Dette skyldes ikke mindst den enorme indsats fra museumsdirektør Erlend Høyersten, siger bestyrelsesformand Carsten Fode i en pressemeddelelse.
Helt præcist besøgte 535.916 museet i 2014, som bød på udstillinger som Michael Kviums Fools og Cardiff og Millers Something Strange This Way.
Besøgstallet gør ARoS til det næstmest besøgte kunstmuserum i Danmark. Det mest besøgte er Louisiana i Nordsjælland med 647.900 besøgende.