Sigtet for spirituskørsel
37-årig mand kørte fuld og uden kørekort på tuktuk
14. mar 2015, kl. 14:05
Mere end 30 dage gammel
En 37-årig mand blev fredag aften anholdt og sigtet for spirituskørsel på Gammel Østergårdsvej i Malling ved Aarhus.
Den 37-årige mand kørte - beruset - på sin tuktuk ad Gammel Østergaardsvej, hvor han påkørte en parkeret personbil.
Da politiet ankom til stedet blev de hurtigt konstateret, at han var spirituspåvirket.
- Det viste sig derudover, at han ikke havde generhvervet sit mistede kørekort, oplyser vagtchefen hos Østjyllands Politi.
Manden blev derfor anholdt og kørt til hospitalet til lægeundersøgelse.
Hændelsen fandt sted fredag kl. 22.52.