Sigtet for at sparke ekskonen og stjæle hendes bil
Østjyllands Politi fremstiller i dag en 34-årig mand i grundlovsforhør
Østjyllands Politi har anholdt en 34-årig mand, som bliver fremstillet i grundlovsforhør her til formiddag med henblik på varetægtsfængsling.
Han er blandt andet sigtet for vold mod sin ekskone, en 30-årig kvinde.
Læs også
Ekskonen holdt i sin bil ved Åbyhøjgården i Åbyhøj ved Aarhus, hvor hun havde vinduet åbnet, fordi hun røg. Den 34-årige mand kørte ifølge sigtelsen ind foran hende og stak armen ind ad vinduet og åbnede bildøren.
Herefter trak han hende angiveligt ud af bilen og sparkede hende i ryggen, så hun faldt omkuld.
Læs også
Så smadrede han hendes mobiltelefon og stjal hendes bil, lyder sigtelsen.
Manden har siden 2015 haft et tilhold mod kvinden, og han blev anholdt på sin bopæl i aftes, oplyser Østjyllands Politi.