Sigtede løsladt i drabssag fra Rådhusparken
De to sigtede i sagen om et drab i Rådhusparken i Aarhus er løsladt, men fortsat sigtede i sagen.
En 58-årig og en 24-årig mand er løsladt i sagen om et drab i Rådhusparken i Aarhus.
De har siddet varetægtsfængslet siden deres anholdelse i december. Den 58-årige blev anholdt samme dag, som den 34-årige dræbte blev fundet i parken, 9. december.
Læs også
Den 24-årige blev anholdt 22. december. De er begge fortsat sigtede.
- Vi har i samarbejde med anklagemyndigheden vurderet, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling af de to fængslede ikke længere er tilstede på nuværende tidspunkt. Begge er dog fortsat sigtet i sagen, forklarer politiinspektør Brian Voss Olsen.
Østjyllands Politi efterforsker fortsat sagen intensivt og hører gerne fra vidner, som måtte ligge inde med viden, fortæller politiinspektøren.
Læs også
Den 9. december blev en 34-årig mand fundet kvalt ihjel i Rådhusparken i Aarhus.