Se videoen: Flere enheder blev sendt til brand i campingvogn
Branden opstod i et villakvarter, så brandvæsnet tog ingen chancer.
27. maj 2022, kl. 06:34
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Brandvæsen tog tidligt fredag morgen ingen chancer, da man blev kaldt ud til brand i en campingvogn i Tilst nordvest for Aarhus.
Den stod nemlig placeret ved et hus i et villakvarter, og derfor var der risiko for, at ilden kunne sprede sig til naboens carport, og der blev sendt flere patruljer til stedet.
Læs også
Politiet advarer efter kaos ved marked: Næste gang fjerner vi bilen
- I sådan en situation så går vi med livrem og seler og sender flere enheder til adressen, siger operationschef Carsten Pedersen til TV2 ØSTJYLLAND.
Brandvæsnet fik dog hurtigt branden under kontrol og kunne starte på efterslukningsarbejdet.
Operationschefen kan ikke sige noget om årsagen til branden