Se Martin Jørgensens gribende afsked med Italien
Den østjyske landsholdsspiller var rørt, da han blev hyldet af Fiorentinas fans inden afrejsen til AGF.
- Martin Jorgensen, Martin Jorgensen.
Sådan lød det taktfast fra flertallet af de 26.000 struber, der søndag aften var til stede på tribunerne under Fiorentinas hjemmekamp mod Roma.
Den enorme fællessang var Fiorentina-tilhængernes sidste hyldest til Martin Jørgensen, inden han for sidste gang forlod stadion og satte kurs mod sin nye klub, AGF.
- Jeg har altid haft et godt forhold til fansene. Men dét havde jeg ikke drømt om. Det var rørende søndag aften. Men det var også lidt svært. Jeg håber, det er den rigtige beslutning, jeg har taget, siger Martin Jørgensen til TV 2 | ØSTJYLLAND, da han mindre end to døgn senere befinder sig i den bidende østjyske vinterkulde på AGF's træningsanlæg på Fredensvang.
Du kan se Fiorentina-tilhængernes afsked med Martin Jørgensen nedenfor:
Linket virker ikke længere...