Se Dødens Gab fra en badering

Nu bliver det muligt at se gyserfilm om hajer, imens du selv svømmer rundt i svømmehallen

Er du til gyserfilm og især dem, der handler om hajer, så læs med her.

- Du skal selvfølgelig have modet til det, siger Camilla Hansen, kommunikationskonsulent i Lystrup Svømning.

I Lystrup Svømmehal kan man svømme rundt, imens der er gys med hajer.
I Lystrup Svømmehal kan man svømme rundt, imens der er gys med hajer. Foto: Liselotte Sabroe - Ritzau Scanpix

Nu bliver det muligt at svømme rundt i en mørk svømmehal, imens du ser filmklassikeren Dødens Gab. 

 - Vi håber, at det bliver en anderledes måde at være i svømmehallen, og også en anderledes måde at se en film på, siger Camilla Hansen. 

Arrangementet kommer forbi Lystrup Svømmehal fredagen inden efterårsferien.

- Så man kan begynde efterårsferien med gys i svømmehallen, siger Camilla Hansen.

Dødens Gab - eller 'Jaws' som den hedder på engelsk - er en amerikansk gyserfilm fra 1975 instrueret af Steven Spielberg. Den vandt tre Oscars for henholdsvis bedste klipning, bedste musik og bedste lyd.
Dødens Gab - eller 'Jaws' som den hedder på engelsk - er en amerikansk gyserfilm fra 1975 instrueret af Steven Spielberg. Den vandt tre Oscars for henholdsvis bedste klipning, bedste musik og bedste lyd. Foto: NF - Scanpix Nordfoto

En anderledes oplevelse

Det er ConnectSport, som er et netværk for over 100 idrætscentre, som står bag Dødens Gab-touren.

- Dæmpet lys og storskærm, det bliver en fed oplevelse, at ligge i en badering og se filmen, siger Peter Mejer Mortensen, indehaver af ConnectSport til TV2 ØSTJYLLAND.

Her hjælper man idrætscentre rundt om i landet med alt fra vidensdeling, workshops og i forhold til ledelse og udvikling.

- Formålet er at flytte nogle ting. Hvis man for eksempel har et idrætscenter, hvor man kan lære af hinanden, siger Peter Mejer Mortensen.

Det handler om at dele de positive ting imellem centrene og finde på nye måder, at få folk der ikke plejer at bruge idrætscentre til at gøre det.

Sidste år lavede ConnectSport events i haller med e-sport, og i år er det svømmehallerne, der skal prøve noget nyt. Og interessen er allerede stor.

- Det har været overvældende. Det har fået en fed modtagelse. Der er mange, der synes, det kunne være sjovt, siger Peter Mejer Mortensen fra ConnectSport.

Ingen popcorn i vandet

Lystrup Svømmehal er Danmarks 2. største svømmeforening med 4.500 medlemmer, fortæller Camilla Hansen.

- Vi har 10 procent af alle svømmere i Region Midtjylland, og det er på trods af, at vi ikke har nogen eliteafdeling. Det er på bredden, vi vinder mange medlemmer.

Arrangementet er først lige blevet planlagt, men der er allerede interesse for det i Lystrup.

- Jeg kan se, der er mange, der synes, det er en fed idé. Så jeg håber, at mange vil bakke op om det, siger Camilla Hansen.

Normalt når man ser film i biografen, så er det popcorn og sodavand, man har med i hånden.

- Når man køber billetten her, så er der baderinge til alle, som man sidder i, siger Camilla Hansen.

Hvad de gør i forhold til snacks, det ved de ikke endnu.

- Ej, popcorn er ikke så godt at have med ud i vandet, men det skal vi vurdere, hvordan vi løser det praktisk, siger Camilla Hansen.

Det er fredag den 12. oktober, at der bliver vist Dødens Gab i Lystrup Svømmehal.

Her er hele tour-planen for Dødens Gab i svømmehaller.
Her er hele tour-planen for Dødens Gab i svømmehaller. Foto: ConnectSport
Parforhold kærester par mand og kone

Nedlukningen kan presse parforholdet: Her er fem gode råd til at passe på kærligheden

Thomas Pedersen

Før lavede Thomas guidede gåture: Nu bliver han forpustet af at gå ud i sit køkken

Lige nu
Moderna-vaccine

liveblog COVID-19 LIVE: Fem danskere er nu færdigvaccineret mod corona

coronatest coronavirus covid-19 test

Opfordring ser ud til at virke: Testcenter oplever igen stor efterspørgsel

20210107-113242-L-1920x1054we

Vinterens koldeste nat og morgen: Mere end 10 graders frost

Else Jensen coronavaccination Plejehjemmet Ankersgade første vaccine

Første plejehjemsbeboere får andet skud coronavaccine søndag