Se de flotte billeder fra årets første kapsejlads i Kaløvig
Lørdag blev 73 joller sat i vandet til første runde af Icecup 2017
Danske, svenske og tyske talenter i sejlsport havde lørdag klædt sig rigtig godt på for at afvikle årets første kapsejlads i Kaløvig. Den markerede forårets komme, og for at gøre det var omkring 100 sejlere med.
De var inddelt i syv forskellige klasser af joller. Flere af de unge sejlere var ikke ret gamle, og den yngste deltager var da også blot ni år.
Læs også
Kapsejladsen var den første i den såkaldte Icecup, der bliver afviklet for ottende gang i år. Den første tur på vandet blev ifølge ungdomsformanden i den lokale klub en stor succes.
- Jeg er godt tilfreds med fremmødet, og man må sige, at sæsonen er skudt flot i gang, sagde ungdomsformanden Michael Vogelius til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I august 2017 afholder Aarhus VM testevent som forløber for det rigtige VM i sejlads i 2018, som involverer 1100 sejlere fra 100 nationer i to uger. Det betegnes som en af de største idrætsbegivenheder nogensinde i Danmark.
Du kan se billeder fra gårdagens sejlads i videoen øverst på siden.