Scorer kæmpe ordre
Enemærke & Petersen hitter i byggebranchen
21. nov 2013, kl. 16:14
Mere end 30 dage gammel
Det går godt for entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen i Aarhus.
På en uge har entreprenørfirmaet vundet opgaver for 610 millioner kroner, skriver Dagbladet Ringsted.
Først fik virksomheden en stor ordre i Aarhus til 382 millioner kroner, og den er nu fulgt op af en opgave til 227,5 millioner kroner i Nakskov.
Begge ordrer handler om renovering eller ombygning af alment boligbyggeri, som er Enemærke & Petersens helt store kompetence.
Ordren i Nakskov ventes at give arbejde til 100 mand i halvandet år, og timingen er god, fordi Enemærke & Petersen er på vej til at afslutte en række andre opgaver.