Sara Slott klar til EM uden hække
Den danske OL-sølvvinder i 400 meter hæk skal med til indendørs-EM på samme distance, men uden hække
10. feb 2017, kl. 21:35
Mere end 30 dage gammel
Det er ikke kun i 400 meter hækkeløb, at aarhusianske Sara Slott Petersen er hurtig.
Den danske OL-sølvvinder kvalificerede sig fredag aften til EM indendørs på 400 meter-distancen, da hun løb i fjerdebedste tid ved et stævne i Torun i Polen.
Læs også
Hækkeløber Sara Slott er Årets Østjyske Sportsnavn
Sara Slott Petersen løb distancen i tiden 53,08 sekunder.
Kravet for at komme til EM var ifølge Dansk Atletik Forbunds hjemmeside 53,80 sekunder.
Sara Slott Petersens danske rekord lyder på 52,59 sekunder.
Læs også
Sara Slott er klar til en ny sæson
Indendørs-EM bliver afholdt i Beograd fra 3.-5. marts.
Ved EM er 400 meter hækkeløb ikke på programmet.