Samråd om fangeflugter

Ministre skulle forklare skjulte tal

Fangeflugter og dårligt psykisk arbejdsmiljø var i dag emnerne, da både justitsministeren og sundhedsministeren var kaldt i samråd om problemerne på retspsykiatrisk afdeling i Risskov.

Tidligere er det kommet frem, at hospitalet kun har oplyst tre flugter i 2012 til regionen, selvom der har været 27 flugter.

Hospitalet holdt 24 fangeflugter hemmelige for offentligheden, skriver BT.dk.

De skjulte tal fremgår af et dokument fra hospitalets leder, Trine Arngrim.

- Jeg kender simpelthen ikke det dokument, men jeg vil se, hvad jeg kan gøre, for at skaffe det, svarede sundhedsminister Astrid Kragh (SF) under samrådet.

Dokumentet kan i givet fald også løfte sløret for antallet af fangeflugter i 2010 og 2011.