Sallings p-hus genåbnet: Sådan ser der ud i p-huset nu
Onsdag har stormagasinet Salling i det centrale Aarhus genåbnet sit p-hus efter en brand tirsdag
Stormagasinet Salling i det centrale Aarhus har onsdag ved middagstid genåbnet sit p-hus efter en brand tirsdag morgen.
Tirsdag morgen udbrød der brand i en bil Sallings p-hus. En brand, der hurtigt bredte sig til de biler ved siden af og udsendte kraftig røg.
Det fik politiet til at udsende en beredskabsmeddelelse, hvori de opfordrede folk til at blive inden døre og lukke alle vinduer.
Det varsel blev ophævet en times tid senere, da brandvæsnet havde fået bugt med ilden.
Udbrændt bil dækket af presenning
Siden har p-huset været lukket, da det tog skade ved branden. Men onsdag ved middagstid genåbnede p-huset for kunderne.
Området omkring den bil, branden opstod i, er afspærret af politiet og dækket til af en presenning.
Teknisk fejl formentlig årsag til bilbrand i Sallings p-hus
Politiet formoder, at branden opstod som følge af en teknisk fejl i bilen.
Ingen kom til skade under branden, men to biler udbrændte totalt, fem-syv biler blev derudover beskadiget - det samme gjorde p-huset.
Øverst på siden kan du se, hvordan det ser ud i Sallings p-hus onsdag. Du kan også se den bil, branden opstod i.