Særlige taxaer på vej i Aarhus

Et nyt samarbejde skal sikre, at flere af taxaerne i Aarhus kommer til at køre på brint.

Prajer man en taxa i Aarhus senere på året, er der en chance for, at den kører på brint. Det er resultatet af et nyt partnerskab mellem Aarhus Taxa og Aarhus kommune.

Det nye samarbejde er en del af kommunens mål om at opnå CO2-neutralitet i 2030, og hos taxaselskabet er man glad for at kunne bidrage.

- Det betyder rigtig meget for os. Hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling, så skal erhvervslivet også tage ansvar, siger Astrid Donnerborg, der er administrerende direktør i Aarhus Taxa.

- Vi vil gerne være med til at løfte målet om CO2-neutralitet, siger Astrid Donnerberg.
- Vi vil gerne være med til at løfte målet om CO2-neutralitet, siger Astrid Donnerberg. Foto: Claus Sjoedin

Ifølge selskabet er man særligt i Californien, Japan og Sydkorea langt fremme med brugen af brintbiler. Derfor mener de, at Aarhus nu får en mulighed for at komme helt i front på verdensplan.

Og hvorfor så lige brint og ikke el? Det er et spørgsmål om praktik.

- Det er ikke nødvendigvis bedre end el, men brint giver en god rækkevidde, og så sparer man rigtig meget tid ved optankning. Det tager kun 3-5 minutter at tanke en brintbil i modsætning til en elbil, der tager 30-60 minutter ved en supercharger, siger Astrid Donnerborg.

Støtte fra Klimafonden

For at gøre løsningen attraktiv, har Aarhus kommune bevilget støtte fra Klimafonden over en fireårig periode. I den periode vil støtten udmønte sig som et tilskud, der skal dække den merudgift, der er ved at købe en brintbil fremfor en diesel.

- Vi håber på at få så mange med så hurtigt som muligt, og vi håber på en positiv modtagelse blandt vores vognmænd. Vognmændene skal også have en chance, det er jo ikke alle biler, der er fuldt afskrevet i dag, siger taxa-direktøren.

Hvor mange af jeres vognmænd regner I med, der vil skifte bilen ud? Er det 5 procent, 20 procent eller noget tredje?

- Du får mig ikke til at spå om fremtiden, og hvor mange der siger ja i 2021 og 2022. Det er klart, at når vi tager initiativ til sådan et unikt partnerskab, som gavner klimaet, gør vi det, fordi vi tænker det er et positivt projekt – både for Aarhus kommune, ja faktisk for Danmark, men også for os som virksomhed.

Hønen eller ægget

Som det ser ud lige nu, findes der kun én brinttankstation i Aarhus, så en del af projektet handler også om at få etableret endnu en – hvor det i øvrigt også vil være muligt at få tanket sin brintbil op som privatperson.

Det kan umiddelbart virke som en større proces, men det er også vigtigt for taxa-selskabet at bane vejen.

- Hvis ikke der er nogen, der tager initiativ, så bliver det aldrig til noget. Hvis ikke der er biler, kommer der heller ikke en infrastruktur med brinttankstationer, og hvis der ikke er tankstationer, kommer der heller ikke flere biler.

IMG_7470

Lige nu: Forening demonstrerer med fakkeloptog, taler og musik i Aarhus

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9036

play Kæmpe sten i Gudenåen skaber debat: - Det er jo fuldstændig galimatias

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit

Jakob Ellemann-Jensen

Ellemann vil åbne til maj efter vaccination af alle over 50 år