Særlig skole på charmeoffensiv: - Når man er færdig, så tjener man kassen

Fiskerierhvervet mangler unge, og derfor havde Fiskeriskolen fra Thyborøn mandag sejlet sit skoleskib til Aarhus i håb om at tiltrække fremtidens fiskere fra storbyen.

Lige nu er skoleskibet Athene fra fiskeriskolen i Thyborøn på sommertogt rundt i Danmark. 

På den måde håber skolen nemlig at kunne komme i dialog med de unge om fiskerierhvervet, som sjældnere end tidligere går i arv, samtidig med at mange af de nuværende fiskere er oppe i årene. 

Skoleskibet på havnen i Aarhus.
Skoleskibet på havnen i Aarhus.

Mandag lagde skibet til ud for Dokk1 på havnen i Aarhus. Den vestjyske skole håber nemlig også at kunne tiltrække nogle af fremtidens fiskere i storbyen. 

Og der lod til at være bid. 

16-årige Birk Edvard Therkelsen fra Aarhus, der mandag kom forbi, drømmer nemlig netop om at blive fisker. 

- Det er total frihed at komme ud og se verden og noget dyreliv, som du ikke bare får muligheden for andre steder, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han har vidst, han skulle være fisker, siden han fangede sin første fisk.

- Det er så åndsvagt, men ja, jeg blev ellevild, mega glad og kæmpe stolt og skulle vise den til min far, og jeg ved ikke hvad, forklarer han smågrinende. 

Birk Edvard Therkelsen fra Aarhus har altid vist, at han ville være fisker.
Birk Edvard Therkelsen fra Aarhus har altid vist, at han ville være fisker.

Håber flere vil gå samme vej 

Trods de mange negative historier om erhvervet, så ser han nemlig også mange fordele ved det.

- Man tager ud i lang tid og kommer hjem og har røven fuld af penge og kan slappe af og gøre, hvad man vil, fremhæver han.

Han har derfor allerede skrevet sig op til at begynde på uddannelsen til sommer. Nu håber fiskeriskolen bare, at flere vil gå samme vej.

- Når man er færdig, så tjener man kassen, siger Bent Bro, der er konsulent på skoleskibet, og som mandag viste Birk Edvard Therkelsen rundt på skibet. 

Bent Bro er med skoleskibet rundt i Danmark for at tiltrække unge mennesker til fiskerierhvervet.
Bent Bro er med skoleskibet rundt i Danmark for at tiltrække unge mennesker til fiskerierhvervet.

Og fremtidsmulighederne ligger lige for. 

- Du kunne også godt være typen, der om 5-6 år har dit eget skib, siger Bent Bro til Birk Edvard Therkelsen. 



Soundbox Soundboks Anlæg højtaler Musik Botanisk Have Støj

Regler for soundbokse skærpes: Nu skal der være ro alle dage klokken 20.00

Skærmbillede 2021-06-17 kl. 20.06.13

play Mindeværdig kamp: Danmark taber i Eriksen-hyldest

Hest Molslaboratoriet MolsLab

Nu taler politiet: Derfor rejses der sag mod Molslaboratoriet

20200325-134454-2-1920x1279we

Rejserestriktionerne lempes markant - danskerne kan tage på sommerferie i hele EU

jonas sloth fjernvarme laurbjerg

Familie spildte 60.000 kr. på den billigste løsning: Nu stiger priserne

20200714-125601-L-1920x1280we

Paddleboardere reddet i land på Djursland

Dagens mest læste