Så er det på søndag, at der er DM i hotdog i Aarhus
I weekenden afholdes, der Food Festival i Aarhus. Et af højdepunkterne er det årlige DM i hotdog
Aarhus kommer til at boble over af madoplevelser den 1.-3. september, når Food Festival for sjette gang indtager Tangkrogen.
Sådan skriver i hvert fald arrangørerne bag i en pressemeddelelse.
Fredag og lørdag aften er der middag ved Det Gode Bord, som aspirerer til at blive Danmarks største langbordsmiddag.
Bordet er inddelt i forskellige gastronomiske sektioner med hver sit fokus, blandt andet Feed the Future, Det Grønne Østjylland og The Catastrophic Meal.
The Catastrophic Meal at forsøge at give kulinarisk svar på, hvad vi egentlig kommer til at spise i fremtiden, hvordan vi kan sikre en verden, hvor der mad nok til alle, og hvor produktionen af fødevarer er bæredygtig.
Hotdogs og internationalt
Food Festival er én af Nordens største madfestivaler og byder i løbet af tre dage på mere end 100 unikke madoplevelser på festivalpladsen med smuk udsigt til Aarhusbugten.
Søndag kan man være med til at finde Danmarks bedste hotdog, når nogle af landets bedste kokke dyster i den populære konkurrence DM i Hotdog.
Læs også
- Jeg er stolt af at kunne sige, at vi i år kommer til at tilbyde gæsterne endnu mere end nogensinde før. Lige fra fredag, hvor du kan tage med Nomas madsamler Thomas Laursen på råvarejagt, til søndag, hvor vi slutter af med manér og fejrer den danske madklassiker - hotdoggen. Her kæmper nogle af landets allerbedste kokke om at lave Danmarks bedste hotdog, og gæsterne kan smage på de kreative kreationer, siger Anna Lund, festivaldirektør hos Food Festival.
Læs også
I år er Aarhus og Region Midtjylland både Europæisk Gastronomiregion og Europæisk Kulturhovedstad. Food Festival følger med og gentænker i 2017 festivalens nordiske grundlag.
For første gang nogensinde inviterer de derfor hele verdens madkulturer, kokke og råvarer med på festivalen til én stor madfusion.
I World of Food kan man blandt andet smage på Singh’s indiske retter, Il Fornaios kompromisløse italienske håndværksbrød, hjemmerullede vietnamesiske sommerruller fra Lê Trang og nybagte somaliske samosas fra SomaliFood.
Gode madpakker
I morgentimerne lørdag og søndag rækker Arla en hjælpende hånd ud til børnefamilierne med Arlas Gode Madpakkebord. Her kan man hente ny, og måske ganske tiltrængt, inspiration til de madpakker, der hver dag bliver smurt tusindvis af i danske hjem.
Læs også
- Hos Food Festival insisterer vi på at skabe rammerne for ny læring og give vores gæster mulighed for at blive endnu klogere på det gastronomiske felt. Vi ønsker at arrangere workshops for alle – på alle niveauer og for alle aldre, og derfor skal du ikke være en mester i et køkken for at kunne deltage. Gåpåmod og godt humør er rigeligt, siger festivaldirektør Anna Lund.
Fakta om DM i Hotdog
Hotdogkonge, som går til den bedste sælgende hotdog og endelig Den Moderne Hotdog, som går til årets
mest nytænkende hotdog. Vinderne bliver udråbt af en topjury bestående af blandt andre Michelin-kok
Wassim Hallal fra Restaurant Frederikshøj og Børsen-madanmelder Ole Troelsø.
Feltet af deltagere er ligeledes syleskarpt i år. Få det fulde overblik over konkurrenterne her:
• Atelier 85 - Brian Pedersen
• Chefmade - Jacob Bülow Espensen
• Clausens Fiskehandel - Jakob Clausen
• Cortsen Dining - Mads Cortsen
• De Fyrretyve Røvere - Yasser Rahim Naz, Ahmed Amin og Anas Amin
• Domestic - Morten Eriksen
• Euro Kitch - Martin Bjørn
• Formel B - Kristian Arpe-Møller
• Guldkroen – Umut Ra Sakarya
• Musikkens Spisehus – Mikael Kopp Christensen
• OliNico - Jonas Skou Andreassen
• Kähler Villa Dining - Morten Kjer
• Løgismose - Torben Bager
• Læsø Jomfruhummerfestival - Allan Poulsen
• Pølsemageriet - Brian Flink
• Restaurant Pasfall - Thomas Pasfall
• Restaurant Royal - Marc Bjørn
• Restaurant Taller - Karlos Ponte
• The Balcony - Peter Hansen og Anders Jensen
• Restautant ET - Kenny Liland