Rygere frygtede corona – i dag er Jan næsten røgfri

Ifølge Sundhedsstyrelsen er antallet af fastrygere faldet fra 20 procent i 2019 til 18 procent i 2020.

”Rygere er i risiko for at få et alvorligere forløb, hvis de får corona”.

Sådan lød meldingen, der fik Jan Warberg fra Aarhus og en håndfuld andre østjyder til at melde sig på et rygestopkursus.

- Det kan sætte sig fast på dine lunger, og det er nok det, der har fået mig til at tænke over det, lød det dengang fra Jan Warberg fra Aarhus til TV2 ØSTJYLLAND.

Nu er der så gået præcist et år, og TV2 Østjylland har genbesøgt ham for at få en snak om, hvordan det er gået.

- Det er ikke gået sådan, som jeg planlagde det. Jeg ryger cirka fem cigaretter om dagen, fortæller han.

Tidligere røg han 25 om dagen.

Familieprojekt

Det var ikke kun Jan Warberg, der begav sig ud i forsøget med at kvitte smøgerne – også hans nye kone Helle Warberg gav det et skud.

- I starten syntes jeg, det gik fint. Der var ikke det helt store. Men der var alt også lukket jo, fortæller parret på skift.

Ifølge Sundhedsstyrelsen så er antallet af fastrygere faldet fra 20 procent i 2019 til 18 procent i 2020. Privatfoto
Ifølge Sundhedsstyrelsen så er antallet af fastrygere faldet fra 20 procent i 2019 til 18 procent i 2020. Privatfoto Foto: Privatfoto

Men derefter forsvandt corona-forskrækkelsen, og så blev det svært.

- Jeg holdt fire måneder, og så begyndte jeg at leve med viden om, at corona bare var derude, fortæller Helle Warberg.

Færre fastrygere

Men hvor det ikke er gået efter planen for Warberg-parret, så har andre danskere formået at lade smøgerne blive i pakken.

Ifølge Sundhedsstyrelsen så er antallet af fastrygere faldet fra 20 procent i 2019 til 18 procent i 2020.

Hvis vi kommer tilbage om et år, hvor meget ryger I så?

- Jeg kunne godt tænke mig at sige, at vi ikke røg, fortæller Jan Warberg, mens Helle Warberg tager over.

- Det ved jeg ikke. Det kan jeg ikke svare på. Jeg vil gerne, men igen – jeg falder i, afslutter hun. 

def_thumb,50_percent

play Nu falder sneen flere steder - se video og billeder

Clip0001-kopi.MXF.00_57_11_20.Still001

Isabel modtog uønsket penisbillede, men anmeldte det ikke: - Det var for skamfuldt

Politiaktion

Stor politiaktion efter voldsomt husspektakel lørdag aften - to personer anholdt

Storegade Randers

Om halvanden uge åbnes der for udeservering, men restauranter siger nej

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

80_percent

play Lystbådepladser bliver revet væk