Rumfartøj med østjysk islæt begynder jagten på liv på Mars

Klokken 16.48 onsdag skriver en 577 kilo tung rumsonde - formentlig - europæisk rumfartshistorie. Østjyske Terma har vitalt isenkram med

Foto: D. DUCROS, Scanpix

Er der liv på Mars? Eller har der været?

Disse to essentielle spørgsmål kommer der muligvis svar på inden for en overskuelig fremtid.

Onsdag eftermiddag lander et rumfartøj efter syv måneders rejse og 56 millioner kilometer efter planen på Mars.

Og det følger de nøje med i hos teknologivirksomheden Terma med hovedsæde i Lystrup ved Aarhus.

Terma står nemlig bag udstyr til landingsmondulet. Det drejer sig om kombineret strømforsyning og sensorpakke, der skal udføre målinger under landingsprocessen. 

Læs også Terma med i europæisk Mars-eventyr

Termas enhed kontrollerer de mekanismer, som udfører landingsprocessen og indsamler data om, hvordan landingen er forløbet. Den leverer strøm, foretager målinger, og den er med til at frigøre varmeskjold og faldskærm samt til at styre de små raketmotorer, der bruges under den sidste del af landingen, oplyser den østjyske temnologivirksomhed.

Med en hastighed på 21.000 kilometer i timen ventes fartøjet, der er sendt afsted af Det Europæiske Rumagentur (ESA), at brage ind i Mars' atmosfære klokken 16.42 dansk tid.

Herefter skal faldskærme og styreraketter over seks minutter hjælpe den 577 kilo tunge rumsonde Schiaparelli det sidste stykke vej ned på overfladen af den røde planet, som er den fjerde planet fra Solen og Jordens naboplanet.

Schiaparelli er en del af det europæisk-russiske ExoMars-program. Hvis landingen lykkes, vil næste led i ekspeditionen være klar til at blive iværksat i 2020.

Læs også Nye rumeventyr: Lystrup-firma involveret i mission til Mars

Til den tid vil endnu et rumfartøj blive sendt afsted - denne gang lastet med en robotbil, der skal til Mars for bore dybt ned i planetens overfalde for her at lede efter tegn på liv.

Men det kræver, at Schiaparelli onsdag ikke laver en såkaldt "heroisk fiasko", som det var tilfældet med det britiske Beagle 2-fartøj. Her mistede man i 2003 kontakt med fartøjet, efter at det ellers var nået hele vejen ned på overfladen af Mars.

Både amerikanerne og russerne har tidligere foretaget succesfulde landinger på Mars.

Formålet med turen denne gang er blandt andet at undersøge, om den metangas, der er på Mars, er tegn på, at der også er liv på planeten.

Det fortæller direktør for DTU Space Institut for Rumforskning og Rumteknologi Kristian Pedersen.

Læs også Rumfartøj styrter ned på komet efter 12 års rumrejse

- Det store spørgsmål ved Mars er jo, om der er liv på Mars' overflade, eller om der har været liv. Det er det, alle rumsonder undersøger, sagde han forleden.

Den amerikanske præsident, Barack Obama, har meddelt, at rumfartsorganisationen Nasa har til mål at sende mennesker til Mars i 2030'erne.

Og det er ifølge Kristian Pedersen hovedformålet med at udforske planeten.

- På længere sigt er målet at sende mennesker derop.

- For mennesker kan jo undersøge langt mere end robotter og selvkørende biler, siger han og tilføjer til, at det dog både vil være dyrere og mere besværligt at sende mennesker til Mars.

Fakta

Syv måneders rejse mod Mars kulminerer forhåbentligt onsdag eftermiddag med en landing på den røde planet.

Et landingsfartøj er på vej til at blive det første europæiske rumfartøj, der foretager en succesfuld landing på planeten Mars.

Landingsfartøjet blev søndag adskilt fra en satellit og er nu på vej mod Mars, hvor det efter planen skal lande onsdag klokken cirka 16.48.

- Rumfartøjet har været syv måneder om at komme til Mars.
- Det bestod af to dele: En satellit og et landingsmodul.
- De to dele blev adskilt søndag eftermiddag.
 - Landingsfartøjet hedder Schiaparelli. Det er opkaldt efter den italienske astronom Giovanni Schiaparelli, der i 1877 begyndte at kortlægge Mars' topografi.
- Landingsmodulet er udviklet med det ene formål at udvikle europæisk teknologi, der kan lande på Mars.
 - Landingsmodulet skal lande på planeten onsdag 19. oktober klokken 16.48, seks minutter efter at det er brudt gennem Mars' atmosfære.
- Landingsfartøjet skal bremse sin hastighed ved hjælp af et varmeskjold og