Røveriforsøg med bushammer
Tre yngre mænd anholdt for røveriforsøg
Onsdag kl. 22.10 forsøgte tre mænd i alderen 17-21 år at røve en kiosk på Rosenvangs Alle i Viby.
To af mændene truede med en bushammer i hånden.
- Da de kommer ind i kiosken, opdager de dog ret hurtigt, at der er rigtig mange mennesker, og at det er en dårlig ide, så de opgiver og flygter fra stedet, siger politikommissær René Raffotil TV 2 | ØSTJYLLAND.
Flere af kunderne tog fat i stole og truede mod gerningsmændene, som tog flugten.
Anholdt af hundepatrulje
En af mændene blev tilbageholdt af vidner på Bunsensvej, og en hundepatrulje anholdt de to andre på trinbrættet ved Kongsvang kl. 22.30.
De anholdte er mænd på henholdvis 17 år fra Aarhus C., 19 år fra Brabrand og 21 år fra Århus V.
Grundlovsforhør i dag
Hvordan mændene fik fat i bushammeren ved politiet endnu ikke, og de er lige nu i gang med afhøringer.
- Vi forventer at have fat i de rigtige mænd, siger René Raffotil.
Mændene fremstilles for grundlovsforhør i Aarhus kl. 13.00 i dag.