Rødgrød med fløde til ældre
Fire plejecentre dyster om, hvem der laver den bedste mad til de ældre
TV 2 | ØSTJYLLAND sætter i denne uge fokus på kvaliteten af ældremaden i regionen som optakt til Aarhus Festuge.
Fire plejecentres mad bliver bedømt, og torsdag er turen kommet til Lokalcenter Abildgården i Aarhus.
Se også: Baconruller i skarp duel
Her har beboerne selv indflydelse på den mad, der bliver serveret.
- Vi laver en ønskeseddel, og så laver vi en menu ud fra den, siger Michelle Frederiksen, der er ernæringsassistent på Abildgården.
Se også: Plejecenter: Mad betyder meget
Dommerpanelet består af Mads Schriver, der er kok på Restaurant Hærværk, Tove Jørvang, der er formand for Ældre Sagen i Aarhus, samt Bente Kramer Møller, der er koordinator for økologi i Aarhus Kommune.
De fik på deres besøg serveret frikadeller med kartoffelsalat og rødgrød med fløde til dessert.
Se også: - Ældremad skal smage
- Det er dejligt at se, at der er smæk på nogle farver på noget rød grød, og at der er masser af purløg i kartoffelsalaten, lyder det fra Bente Kramer Møller.
De fire plejecentre, der dyster mod hinanden, er: Lokalcenter Koltgården i Kolt-Hasselager ved Aarhus, Lokalcenter Trøjborg, Lokalcenter Abildgården og Demenscentrum.
Vinderen findes fredag.
Tag med til frokost på Abildgården øverst på siden.