Ro, drik, drej, ro igen!
Kapsejladsen i Universitetsparken i Aarhus er i fuld gang
Kapsejladsen i Aarhus er i fuld gang og har dagen i gennem trukket tusindvis af mennesker til Universitetsparken.
Den årligt tilbagevendende ølstafet, hvor studier dyster mod hinanden om at vinde "Det Gyldne Bækken" går ganske enkelt ud på, at hold af fem hver især ror over søen, kommer op på den modsatte side, bunder en øl, drejer ti gange rundt om flasken, hopper ned i sin båd igen og ror tilbage.
Se også: Så er der kapsejlads!
Det forventes, at op mod 25.000 studerende og andre interesserede har lagt vejen forbi Universitetsparken i løbet af dagen.
Borgmester i Aarhus Kommune Jacob Bundsgaard (S) - eller "Kaptajn Bundsgaard", som han også bliver kaldt - havde fået det ærefulde job at skyde kapsejladsen i gang iklædt en kaptajnsuniform.
Se også: Er det okay med uniformen?
- Det er jo en fornøjelse at være borgmester i en by, hvor man kan lave sådan en fest for 25.000 glade mennesker, siger den glade borgmester til TV 2 | ØSTJYLLAND.
I videoen øverst på siden kan du se, hvordan det ser ud, når der dystes i kapsejladsen. Videoen viser første heat, som stod mellem Ambrosia - Via Campus Nord, Siffos - Sundhedsvidenskab, Umbilicus - Medicin, og Beerceps Maximus - Idræt.