Risiko for flugt fra Atletion
Hallen er for dyr at leje, mener Bakken Bears
Aarhus' store opvisningshal, NRGi Arena i Atletion, risikerer at komme til at stå helt tom, fordi nogle af de hidtidige brugere mener, at der ikke længere er økonomi i at bruge den store hal med plads til 5.000 tilskuere.
Både Bakken Bears og Århus Håndbold overvejer at flytte fra hallen, fordi den er for dyr.
- Vi har været rigtig glade for at være i Arena, og Aarhus Elite har været en god samarbejdspartner for os. Men vi må bare konstatere, at vores forretning simpelthen ikke hænger sammen, hvis vi fortsat skal spille i Arena. Det koster os alt for mange penge, og indtjeningsmulighederne er for små. Derfor overvejer at flytte tilbage til Vejlby Risskov Hallen. Det vil være trist, men det er det sandsynlige udfald, siger Bakken Bears' formand og investor, Claus Hommelhoff, til Århus Stiftstidende.
Ifølge Hommelhoff skal Bakken Bears betale 15 gange mere for at leje Atletion i forhold til hvad f.eks konkurrenterne fra Horsens betaler for leje af sin hjemmebane.