Risikerer politianmeldelse for YouTube-video
Århusiansk guldsmed risikerer politianmeldelse efter offentliggørelse af overvågningsbilleder fra dramatisk røveri. Se videoen her.
En guldsmed fra Århus risikerer anmeldelse til politiet for at have offentliggjort et voldeligt røveri mod sin forretning på internetsiden YouTube, skriver NORDJYSKE Stiftstidende.
På videoen bliver guldsmed Preben Randløws hustru tildelt flere knytnæveslag.
Datatilsynet at stille en række spørgsmål til guldsmeden i Århus, inden tilsynet tager stilling til en eventuel anmeldelse
- Han får en frist til at svare på to uger, lød det mandag fra kontorchef i Datatilsynet under Justitsministeriet, cand.jur. Lena Andersen.
Preben Randløw lagde klippet med det voldelige røveri ud på nettet 8. februar, og mandag 11. februar besluttede TV 2`s kriminalmagasin Station 2 at vise en del af overvågningsvideoen. De to formodede gerningsmænd blev pågrebet natten til fredag i sidste uge - angiveligt efter tip fra folk, der havde set billederne fra guldsmedens overvågningskamera.
- Forinden havde vi sagt god for, at TV 2 viste dem, siger politiinspektør i Østjyllands Politi, Jan Larsen.