Regeringens tryghedspakke møder kritik: - Det er bare for at ramme brune mennesker

Det er ikke alle, der er lige begejstret for regeringens nye forslag til en tryghedspakke.

I det vestlige Aarhus møder forslaget kritik flere steder.

- Jeg synes, at det mellem linjerne er så tydeligt, at de ting, der bliver gjort, ikke bliver gjort for at løse problemet. Det er for at ramme brune mennesker, lyder det fra Jesper Rasmussen, der bor i Gellerupparken i det vestlige Aarhus, til TV2 ØSTJYLLAND. 

Det er ikke alle, der er lige begejstret for regeringens nye forslag til en tryghedspakke, der blandt andet skal gøre op med kriminelle og utryghedsskabende unge med ikke-vestlig baggrund.

Tryghedspakken består af fire initiativer. Med dem vil regeringen blandt andet gøre det nemmere for almene boligforeninger at smide lejere ud, der bliver dømt for kriminalitet samt give decideret forbud mod at færdes i og omkring værtshuse for unge med plettet straffeattest i op til to år. Desuden skal politiet  have mulighed for at udstede et generelt forbud mod at opholde sig i et afgrænset område, hvor en gruppe personer skaber utryghed.

Læs også Statsministeren vil give bøde på 10.000 for brud på nyt opholdsforbud

Frygter det vil sætte folk i bås

Baggrunden for de nye initiativer er blandt andet, at cirka halvdelen af alle indsatte i de danske fængsler har indvandrerbaggrund. Problemet ved de nye initiativer er bare, at alle indvandrerdrenge ikke er kriminelle. Med de nye initiativer føler Jesper Rasmussen, at alle indvandrerdrenge bliver sat i bås. 

- Hvis man vil løse problemet, så skal man begynde med at skaffe folk arbejde og løse folks problemer. For mig er det et spørgsmål om folk med sociale problemer i området, og i stedet for at løse dem, så smider man dem ud af deres hjem eller anholder dem for at samles. Jeg synes, det er almindelig racisme, og jeg synes i øvrigt, det er ulækkert, siger han. 

Jesper Ramussen bor selv i Gellerupparken.

Og han bakkes op af Karim Mohammad, der er studerende på Viby Business College. 

- Jeg passer min skole, jeg passer mit arbejde. Jeg gør de ting, som jeg bør og skal gøre. Bare fordi der er et par stykker, som ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt, så skal det gå udover os alle sammen, lyder det fra Karim Mohammad. 

Læs også Danish Crown ramt igen: 44 er testet positive for coronavirus

Karim Mohammad frygter, at de nye initiativer vil kunne komme til at gå udover folk med anden etnisk baggrund end dansk, som ikke gør noget forkert. 

Domstolene skal være hurtigere i deres sagsbehandling  

Også direktøren for Brabrand Boligforening er forbeholden overfor de nye initiativer. Han så hellere, at domstolene blev hurtigere i deres sagsbehandling.

- Jeg tror, man skal kigge på den sagsbehandlingstid, der er ved domstolene, fordi vi oplever meget lange sagsbehandlingstider ved domstolene, siger han.

Læs også Østjyde vil cykle 70 kilometer med ét ben i Afghanistan

Han kommer med et eksempel, som omhandler en beboer, der i maj 2018 begår alvorlig kriminalitet, men først i december 2021 skal der afsiges dom.

- Det er jo den sagsbehandlingstid, der skal afkortes, hvis der skal opnås en større grad af retsfølelse, siger han. 

02:13

VIDEO: Et af de fire initiativer er et decideret forbud mod at færdes i og omkring værtshuse for unge med en plettet straffeattest i op til to år. Mød her bodegaejer Bente Pedersen og hør, hvad hun synes om de nye initiativer. 

Luk video

Borgmester positiv overfor initiativerne 

Borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard (S), ser dog mere positivt på initiativerne. Han mener, at regeringen med de nye initiativer sender et skarpt signal til dem, der skaber utryghed, og til de bandemedlemmer, der lige nu er i konflikt med hinanden i Aarhus.

- Vi finder os ikke i som samfund, at de skaber utryghed, og at de ødelægger det for alle de borgere, der bare gerne vil have lov til at leve deres liv i ro og fred, siger han til TV2 ØSTJYLLAND. 

Han fortæller desuden, at det bliver politiets opgave at håndhæve initiativerne. 

- Det er jo politiet, der har en opgave med at komme ud og få taget fat i dem, som skaber den her utryghedsskabende adfærd, siger han. 

00:54

VIDEO: Hør blandt andet Jakob Bundgaard forklare, hvordan politiet vil skulle håndhæve initiativerne. 

Luk video

Læs også Østergaard erkender: Tre kvinder har følt sig seksuelt krænket af mig

Initiativerne kræver lovændringer. Derfor vil regeringen fremsætte et lovforslag i begyndelsen af det nye år med henblik på, at tiltagene kan træde i kraft til sommer.

Regeringens fire initiativer: 

1. Hurtigere udsættelse af lejeboliger: Initiativet skal gøre det nemmere for almene boligforeninger at smide lejere ud, der bliver dømt for kriminalitet.

 

2. Forbud mod at deltage i nattelivet: Personer, der begår vold i nattelivet, skal efter dommen have forbud mod at færdes i netop nattelivet i en periode. 

 

3. Tryghedsskabende opholdsforbud: Politiet skal have mulighed for at udstede et generelt forbud mod at opholde sig i et afgrænset område, hvor en gruppe personer skaber utryghed.

 

4. Beslaglæggelse af værdigenstande: Politiet skal have mulighed for at beslaglægge for eksempel ure og dyre jakker fra personer med gæld til det offentlige i forbindelse med, at politiet møder og sigter dem.

 

Kilde: Regeringen.dk 

Læs også Bjarnes baghave bliver ofte oversvømmet: Nu skal nyt dige løse problemet