Rasmus Klumps pandekager afløses af Carl's Jr.-burgere

Aarhus får sin anden Carl's Jr.-restaurant, og den placeres i den gamle Rasmus Klump-restaurant i Storcenter Nord

Carl’s Jr. indtager Storcenter Nord med sine verdenskendte burgere.

Det betyder, at den amerikanske burgergigant fremover kan findes to steder i Aarhus.

Den nye restaurant i Storcenter Nord får plads til cirka 135 gæster suppleret med udeservering i de lunere måneder. Efter en ombygning rykker Carl's Jr. ind, hvor der tidligere var Rasmus Klump Restaurant.

Det bliver den 8. Carl’s Jr. i Danmark, og den adskiller sig fra de øvrige ved ikke at ligge i forbindelse med en Bilka. 

- Det er vores første stand alone-restaurant i et center, og vi har store forventninger. Restauranten har en fantastisk beliggenhed ved et af centrets samlende torve, og samtidig kommer vi til at have gode muligheder for udeservering, siger Michael Hald, der er head of franchise, i en pressemeddelelse. 

Dansk Supermarked Group har rettigheden til Carl’s Jr.-restauranter i hele landet.

- Vores restauranter skal være, hvor shopperne er – om det så er på byernes strøg, i centrene eller ved motorvejsafkørslerne. Vi har en stor udrulningsplan, og forventningerne til 2017 er høje, siger Michael Hald.

Hans Jørn Timm, der er centerchef i Storcenter Nord, ser store perspektiver i Carl's Jr.

- Vi er et godt match. Vi har altid manglet en burgerrestaurant, og det passer os godt, at det er Carl’s Jr., som folk ikke lige finder på ethvert gadehjørne, siger han.

Verden over har Carl’s Jr. 3.729 restauranter fordelt på 39 lande.

20181025-173209-2-1920x1277we

play Kænguru hoppede rundt i østjysk villakvarter

20210727_175821

play Kevin trodser sit handicap: Cykler og står på paddleboard

djrus marias piger

play Vilde vandmængder i forlystelsespark: -Det var meget voldsomt

szexm9ijlwe14qxl720210726162640

play Fik nok af billetsnyd: Buschauffør parkerer for sidste gang

Politibil

Først kørte hun narkokørsel, så kradsede hun og spyttede på politiet

Anne-Marie Rindom

Østjysk guldhåb ligger på førstepladsen ved OL

Dagens mest læste