Rækkehuse fredes

Byggefirma står til kæmpe bøde

Aarhus Kommune er klar til at frede fem rækkehuse i Åbyhøj, der er ulovligt opførte, så køberne kan flytte ind.

Til gengæld er byggefirmaet, Chopinhuset fra Randers, meldt til politiet. Virksomheden er anmeldt for at ovetræde byggelovgivningen, og der følger også en anbefaling af en stor bøde, så byggefirmaet ikke får nogen fortjeneste på det ulovlige byggeprojekt på Silkeborgvej 283 i Åbyhøj.

- Vi vurderer, at der er tale om en så grov og forsætlig overtrædelse af byggelovgivningen med henblik på økonomisk vinding, at der er grundlag for en stor bødestraf, siger Steen Frøbert, der er jurist i kommunens afdeling for planlægning og byggeri, til Århus Stiftstidende.

Steen Frøbert vil ikke be - eller afkræfte, om kommunen også har politianmeldt firmaets indehaver.

Aarhus Kommune gav Chopinhuset påbud om at standse opførelsen af de ulovlige rækkehuse i juni år, men byggefirmaet fortsatte arbejdet og købere blev lovet færdige hjem til juli.

Aarhus Byråd skal behandle sagen om det ulovlige byggeri på onsdag.