Racerbiler er populære
Østjyderne er vilde med racerbiler. Ny udstilling på kunstmuseet ARoS tegner til at slå alle rekorder.
Hurtige racerbiler er tilsyneladende mere interessant end traditionel malerkunst.
I hvert fald har 20.000 gæster i løbet af bare tre døgn set det århusianske kunstmuseum ARoS' nye udstilling, 'Racing Cars - The Art Dimension'.
Udstillingen omfatter 20 Formel 1- og Le Mans-racerbiler i en 1.400 kvadratmeter stor installation lavet af kunstneren Ingvar Cronhammer. Fælles for bilerne er, at de alle har vundet mesterskaber.
Den nuværende besøgsrekord satte ARoS med særudstillingen af den islandske kunstner Olafur Eliasson for snart to år siden. Udstillingen blev sat 152.000 museumsgæster, men det tal kan ifølge ARoS meget vel blive slået af 'Racing Cars - The Art Dimension'.