Rådmand: Send flere penge - specialelever koster 24 mio. ekstra i år

Udgifterne til specialskoleelever stiger år for år i Aarhus, og ifølge rådmand skrider budgettet i år med over 50 procent.

Send flere penge til specialskoleområdet. Sådan lyder ønsket fra rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF).

Ifølge netop offentliggjorte tal fra børn- og ungeforvaltningen vil specialskoleområdet for det kommende skoleår forventeligt sprænge budgettet med mere end 50 procent. I stedet for 46 millioner kroner forventer rådmanden, at det kommende skoleår koster i omegnen af 70 millioner kroner.

- Penge er vigtige, for der er nogle børn her i kommunen, der har brug for den her støtte. Og det berører alle børn i Aarhus, når der mangler penge. Ikke kun dem i specialklasserne, siger Thomas Medom til TV2 ØSTJYLLAND.

Følger tendensen på landsplan

Den eksplosive stigning skal ses i lyset af, at der i Aarhus er kommet over 400 flere specialelever på bare fem år fra 1275 i skoleåret 2017/18 til 1699 i år. Det svarer til en stigning fra 3,77 til 4,97 procent.

quote Det var en fejl, at Folketinget satte et loft dengang. Det har jeg altid ment.

Thomas Medom (SF), rådmand for børn og Unge

Dermed følger Aarhus også tendensen på landsplan, hvor flere og flere skoleelever træder ud af inklusionsklasserne og ind i særligt tilrettelagte tilbud.

I 2013 indgik den daværende regering bestående af Socialdemokratiet, SF og De Radikale en aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om at nedbringe antallet af elever i specialklasse og i stedet putte dem ind i almene klasser. Inklusion var kernebegrebet, som en årrække frem skulle præge skoleverdenen, og regeringen og KL gav endda håndslag på et loft, der skulle sikre, at mindst 96 procent af eleverne gik i almene skoletilbud.

Thomas Medom er ikke i tvivl om, hvad han mener om den daværende aftale om inklusion, som klemte specialområdet til maksimalt fire procent.

- Det var en fejl, at Folketinget satte et loft dengang. Det har jeg altid ment. Børn og unge skal have det, de har brug for, og det kan man ikke fastsætte med et loft, siger han.

Opblødning koster i klassekassen

I 2016 blev målsætningen afskaffet igen, og ifølge KL har det betydet, at andelen af elever, der modtager undervisning i specialtilbud, siden har været stødt stigende – på landsplan som i Aarhus. Eksempelvis lå niveauet af specialelever på landsplan i skoleåret 2018/19 kun 0,1 procentpoint fra udgangspunktet i 2012.

Det giver dermed øgede udgifter på skoleområdet. Kommunernes Landsforening vurderer, at omkostningerne til elever på specialskoler og dagbehandlingshjem er tre til fire gange højere end elever i almene undervisningstilbud, fremgår det af en analyse fra KL fra sidste år. 

Det koster med andre ord kassen at sende elever i specialskoler, og det mærker rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom, der derfor rækker spanden ud til både sine nærmeste politikerkollegaer i Aarhus, men også til Folketinget.


Sætter undersøgelse i gang

Penge er dog ikke alt, understreger rådmanden, som forventer, at flere børn fremover får behov for særlig støtte, og derfor skal der også findes gode løsninger.

- Penge løser ikke alt. Bag de her tal ligger tit nogle barske historier om børn, der har brug for hjælp, og lykken er ikke altid at gå i specialskole, siger Thomas Medom og henviser til, at Aarhus flere steder arbejder med de såkaldte Nest-klasser, hvor børn med særlige behov er sammen med de alment skolesøgende. Eksempelvis på Katrinebjergskolen, hvor Nest-klasserne har et loft på højst 16 elever, og hvor to voksne er med i skoledagen.

For at finde hoved og hale i udviklingen har Thomas Medom netop sat gang i en analyse af specialundervisningsområdet, som skal belyse årsagerne til den fortsatte stigning i antallet af børn i specialundervisningstilbud samt undersøge økonomien, kvaliteten og organiseringen af de eksisterende tilbud.