PTSD-ramte til møde med politiker: - Vi håber reglerne bliver ændret

Mandag mødtes Britt Bager (V) med PTSD-ramte lokoførere og politiveteraner i Aarhus for at blive klogere på deres situation. Hun ønsker nemlig at ændre reglerne.

Togulykken på Storebæltsbroen i sidste uge har igen gjort diskussionen om lokoførernes arbejdsvilkår aktuel. 

I november fortalte vi om lokofører Brian Borg, der på trods af at have været involveret i otte alvorlige togulykker ikke kan få anerkendt sin PTSD som en arbejdsskade, fordi lidelsen først har ramt ham mere end seks måneder efter.

Han har forgæves kæmpet for at blive hørt - lige indtil i dag (læs: mandag), hvor han skulle mødes med Venstres politiske ordfører, Britt Bager, for at fortælle om sin PTSD.

quote Da jeg blev indkaldt, faldt der en sten fra mit hjerte. Lige pludselige var der nogen fra et højere sted af, der i en eller anden grad anerkendte, at der var et problem.

Brian Borg 

- Da jeg blev indkaldt, faldt der en sten fra mit hjerte. Lige pludselige var der nogen fra et højere sted af, der i en eller anden grad anerkendte, at der var et problem, siger Brian Borg til TV2 ØSTJYLLAND før mødet mandag.

Britt Bager har lovet at tage hånd om de PTSD-ramte

På dagens møde fik lokoførere og andre udsatte erhvervs - eksempelvis politiveteraner - mulighed for at fortælle Britt Bager (V) om deres arbejde og sætte deres præg på lovgivningen.

- Jeg er nød til at gøre hende klar på, hvor belastende det kan være at være lokomotivfører og udsat for personpåkørsler og togulykker, siger Brian Borg.

Brians afslag er nemlig en juridisk afgørelse, fordi hans PTSD ikke kom inden for seks måneder efter de traumatiske hændelser, som de nuværende regler kræver. Noget som Britt bager tidligere har lovet at ændre på.

- Systemet er ikke godt nok, og derfor kommer vi til at tage hånd omkring det. Derfor kan jeg i hvert fald sige, at vi kommer til at behandle Brians sag, sagde hun til TV2 ØSTJYLLAND i november måned.

Både lokoførere og andre udsatte erhvervs - eksempelvis politiveteraner - havde mulighed for at fortælle Britt Bager (V) om deres arbejde og sætte deres præg på lovgivningen til mødet mandag.
Både lokoførere og andre udsatte erhvervs - eksempelvis politiveteraner - havde mulighed for at fortælle Britt Bager (V) om deres arbejde og sætte deres præg på lovgivningen til mødet mandag.

PTSD-ramte bliver hørt

Og det lyder til, at Britt Bager har tænkt sig at holde sit løfte.

- Det er døduretfærdigt, at de her mennesker passer deres arbejde, og så bliver de uheldigvis ramt af en psykisk lidelse, og så er systemet der ikke til at tage hånd om dem. Jeg har derfor allerede været i kontakt med vores beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, og gjort ham opmærksom på Brians sag og en række andre. Og jeg vil fortsætte med at tage kontakt til ham, lød det fra Britt Bager mandag aften.

quote Vi håber alle sammen på, at reglerne bliver ændret, så seks-måneders reglen forsvinder.

Allan Ponti, politiveteran, Horsens 

Det betød også, at Brian og de andre deltagere på mødet kunne gå derfra med fornyet håb.

- De ting, som hun har fået med herfra, bliver fremlagt derovre, så hun kan ændre på nogle af tingene, lød det fra Brian Borg efter mødet. 

Fra en af politiveteranerne lød det ligeledes. 

- Vi håber alle sammen på, at reglerne bliver ændret, så seks-måneders reglen forsvinder, siger Allan Ponti, politiveteran, til TV2 ØSTJYLLAND. 

def_thumb,50_percent

play Søvand forsvandt på mystisk vis: Nu bliver det politianmeldt

LINE JENSEN, KUNSTIGE NEGLE

play Line elsker kunstige negle: Former dødsstjernen på din fingerspids

Politi

Mand bragt på hospitalet efter slag og spark i hovedet

renovering

Danskerne vil bruge feriepenge på boligen - og det er et problem, siger eksperter

b14e5dad-b348-4b49-98bc-975d205c3617

Forskere har på rekordtid gjort banebrydende blodprop-opdagelse

Motorvej

play Tilbageblik: Så længe har man drømt om en motorvej