Prins Joachim gæster igen Aarhus og kører Classic Race

Igen i år stiller Hans Kongelige Højhed Prins Joachim til start ved Classic Race i Aarhus

Det er ved at være en fast tradition, at Classic Race får kongelig glans. Hans Kongelig Højhed Prins Joachim er efterhånden fast deltager i løbet som en del af Cortina Racing, og i år bliver ingen undtagelse.

- Det er glædeligt, at Hans Kongelige Højhed Prins Joachim har valgt at køre med under årets racefestival. Vi kender ham jo som en dygtig og meget passioneret racerkører, der giver alt hvad han har i sig, når startskuddet lyder. Så vi er meget glade for at han og hele Cortina Racing er med igen, siger direktør ved Classic Race Aarhus, Mike Legarth, i en pressemeddelelse.

I forbindelse med DM festen 2016 blev Classic Race hædret. 

Prinsen har tidligere vundet 65-klassen i sin Ford Lotus Cortina, og han ser frem til at være tilbage på banen i Aarhus.

- Jeg glæder mig til Classic Race Aarhus, som jeg jo efterhånden kender rigtig godt. Hele holdet bag Cortina Racing elsker at komme her og være med til flere dages godt og spændende race. Aarhus kan virkelig være stolt af at have en racefestival af international karakter. Jeg ser frem til nogle gode løb foran de mange tusinde tilskuere her i kulturåret, fortæller H.K.H Prins Joachim.

Sidste år blev Prinsen udnævnt til ambassadør for Classic Race Aarhus og er således med til at udbrede kendskabet om racefestivalen.

image00007

Tvillinger er i talent-finale med hver sit projekt

hornslet skole

Skole hjemsender 17 lærere og flere klasser efter smitteudbrud

Å

Efter flere års kamp: Ny bro bliver muligvis en realitet

Michael Bang Henriksen

liveblog COVID-19 LIVE: Danskerne ser lige så mange som inden nedlukning i december

Vesterbros Bodega

Bodega må slå dørene op – men ejeren vil ikke med alle reglerne

politi

16-årig fik beslaglagt motorcykel

Dagens mest læste