Prins Henrik overført til Skejby Sygehus for infektion

Det kom torsdag frem, at Prins Henrik var indlagt for en infektion i benet

Prins Henrik er fredag blevet overført til Skejby Sygehus i forbindelse med behandlingen af en infektion i benet.

Det skriver kongehuset i en pressemeddelelse.

- Prinsen bliver således på hospitalet indtil videre. Det betyder, at Prins Henrik ikke kommer til Gråsten Slot som ellers planlagt, skriver kongehuset.

Torsdag meddelte kongehuset, at prinsen var indlagt på Universitetshospitalet i Aarhus til behandling.

Prins Henrik er blevet indlagt på Skejby Sygehus.
Prins Henrik er blevet indlagt på Skejby Sygehus. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Her lød det også, at prinsen senest ventedes udskrevet lørdag. Men på grund af indlæggelsen var hans deltagelse i officielle programpunkter i de kommende dage blevet aflyst.

Kommer ikke til Verdensballet

83-årige prins Henrik skulle have deltaget i flere østjyske arrangementer denne sommer. Den 29. juni var han med, da Tunø Festivalen blev skudt i gang. 

I dag, fredag, skulle prins Henrik have været til Verdensballet på Møllerup Gods på Djursland. Men nu skranter helbredet altså så meget, at han ikke er med.

Det betyder, at dronning Margrethe deltager alene.

Tilset af sundhedsfagligt personale

Dagen inden indlæggelsen - onsdag - bekræftede hoffets kommunikationschef Lene Balleby til ugebladet "Her & Nu", at prinsen blev tilset af sundhedsfagligt personale.

- Vi kan bekræfte, at der for nylig er ansat sundhedsfagligt personale til hjælp for hans kongelige højhed prins Henrik. Helt principielt, så udtaler vi os ikke om konkrete arbejdsopgaver hos de enkelte faggrupper, sagde Lene Balleby.

Prins Henrik deltog i slutningen af juni i årets Tunø Festival.
Prins Henrik deltog i slutningen af juni i årets Tunø Festival. Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

På grund af indlæggelsen er Prins Henriks deltagelse i officielle programpunkter i de kommende dage blevet aflyst.

Lørdag flytter kongefamilien residensen til Gråsten Slot i Sønderjylland. Klokken 10 lørdag ankommer dronningen til Aabenraa med kongeskibet "Dannebrog".

Søndag modtager dronningen samt kronprins Frederik og kronprinsesse Mary optoget fra Gråsten Ringriderforening.

Det var i sin nytårstale 2015, at dronning Margrethe meddelte, at prins Henrik ville trække sig fra offentligheden og kun deltager i få offentlige begivenheder.

14. april 2016 frasagde prins Henrik sig titlen som prinsgemal. Han skal derfor tituleres som prins Henrik.

Lone Bøgely

Politikere skal drøfte ambulance-krav: Kræftpatient frygter længere ventetid

Daginstitutioner Malling

play Jacob frustreret over placering af ny daginstitution: - Hul i hovedet

nicklas_jacobsen.jpg

Letbanen aflyser afgange på forhånd

sundhedsminister Magnus Heunicke

liveblog COVID-19 LIVE: Første tilfælde af brasiliansk coronavariant fundet i Danmark

Skærmbillede 2021-03-03 kl. 14.26.59

Smitsom hundesygdom i omløb

stadionlamper randers fc

Nu bliver det muligt at få et stykke af stadion hjem i stuen