Populær vinteraktivitet åbner i sommerferien
For første gang nogensinde holder den østjyske skøjtehal åbent i sommerperioden.
Du kan godt finde din indre skøjteprinsesse frem.
Selvom kalenderen skriver juli, har Aarhus Skøjtehal nu et bud på en anderledes sommerferieaktivitet.
Læs også
For første gang nogensinde kan du komme på glatis i deres skøjtehal i sommerperioden. Isen har åbent mandag til lørdag i uge 28 og 29.
Åbningstider Århus Skøjtehal
Uge 28
- Mandag til fredag kl. 9-14
- Lørdag kl. 12-15
Uge 29
- Mandag til fredag kl. 9-12
- Lørdag kl. 12-15
Kilde: Aarhus Kommune
Og selvom skøjtehal ikke ligefrem rimer på sommer, vil Aarhus Kommune have aarhusianerne ud af deres corona-skjul.
- Vi ved, at mange aarhusianere vil bruge deres sommerferie herhjemme. Derfor vil vi gerne skabe nogle aktiviteter, der kan modvirke den corona-træthed og isolation, som har spredt sig blandt ikke mindst børn og unge, siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.
Læs også
Du kan læse mere om, hvilke aktiviteter der tilbydes i kommunens Skøjtehal og svømmehaller her.