Politiforsker efter Freyja-sagen: Drab på ægtefæller kan forhindres

Freyja Egilsdottir blev i januar angiveligt slået ihjel af sin samlever, der allerede var dømt for drab begået i 1995. Forsker peger på, at der kan gøres mere for at forhindre partnerdrab.

Nogle drab kan måske undgås, hvis der laves et system, hvor politi, sundhedsvæsen og sociale myndigheder arbejder tættere sammen og deler informationer om for eksempel psykisk sygdom.

Det mener Søren Rye, der er vicepolitiinspektør ved Københavns Vestegns Politi og har gennemgået 77 partnerdrabssager. Her har han fundet flere fællestræk og har derudover noteret sig, at det vigtige oplysninger ikke altid bliver delt mellem myndigheder.

- I de partnerdrabssager, jeg har gennemgået, er det kun 25 procent af sagerne, hvor vi (politiet red.) var der, inden drabet skete. Man får så senere erklæringer fra andre myndigheder i sagen og kan se, at der faktisk andre steder er nogen, der vidste noget, som man i princippet kunne have gjort noget ved, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Dømt drabsmand tiltalt igen

Onsdag begynder retssagen mod 52-årige Flemming Mogensen, der tidligere er dømt for drab på sin hustru i 1995 i Odder og nu er tiltalt for drabet på samleveren Freyja Egilsdottir i et parcelhus i Malling begået i januar.

Søren Rye vil ikke kommentere den konkrete sag. Men generelt, mener han, der kan gøres mere for at dæmme op for partnerdrab.

- Hvis man alle steder havde en risikovurderingstanke. Måske i stil med det, man har på SSP-området, hvor man forsøger at forhindre børn og unge i at komme ud i kriminalitet. Så kunne dette også være et samarbejdsområde, siger Søren Rye.

Afvist i psykiatrien

Få uger før, 52-årige Flemming Mogensen angiveligt dræbte og parterede Freyja Egilsdottir, forsøgte han faktisk at få hjælp i psykiatrien.

I mandens journal, som TV2 Østjylland har fået aktindsigt i, fremgår det, at Flemming Mogensens egen læge henviste den 52-årige til Aarhus Universitetshospitals Enhed for Selvmordsforebyggelse.

Lægen giver i henvisningen udtryk for, at Flemming Mogensen er deprimeret, vred og har selvmordstanker. Desuden, at han har skyldfølelse over at have slået sin hustru ihjel for mange år siden. Det fremgår også, at Flemming Mogensen er i et samtaleforløb med en psykolog og er blevet ordineret antidepressiv medicin.

Men afdelingen på Aarhus afviser Flemming Mogensen - til stor frustration for blandt andre den 52-årige mands søn, Alex Mogensen, der nu har mistet både sin mor og stedmoder.

I dag står Aarhus Universitetshospital dog ved vurderingen.

- Jeg kan ikke se, vi med de oplysninger, vi havde dengang, kunne have gjort det anderledes, sagde afdelingens ledende overlæge, Farahna Harees, søndag til TV2 ØSTJYLLAND.

Hun lægger blandt andet vægt på, at Flemming Mogensen allerede var i et relevant forløb med en psykolog, og at der i henvisningen ikke står noget om, at Flemming Mogensen havde tanker om at skade andre eller var psykotisk.

Mere informationsdeling er vejen frem

Vicepolitiinspektør Søren Rye er overbevist om, at systemet kan blive bedre til at forebygge, at for eksempel psykisk ustabile personer ender med at dræbe.

Ifølge ham bør selvmordstanker blandt andet være et rødt flag og noget, man sagtens kan dele mellem myndigheder. I de drabssager, han har gennemgået, har det nemlig vist sig, at gerningsmanden i 68 procent af tilfældene havde selvmordstendenser.

Derfor er han overbevist om, at den slags informationer kan være relevante i en samlet vurdering af, om der er en forbrydelse på vej.

-  Vi kunne blive bedre til at dele flere informationer, når vi får de rigtige faresignaler - enten med en ny lovgivning eller inden for lovens rammer. Både i politiet, hos de sociale myndigheder og i sundhedsmyndighederne - både somatisk og psykiatrisk, forklarer Søren Rye, der har en forhåbning om, at 1-2 partnerdrabssager om året måske kan undgås.

Politiker vil se på lovgivningen

Hos Dansk Folkeparti mener retsordfører, Peter Skaarup, at der er tale om en klar fejl, når informationer om en dømt drabsmands psykiske tilstand ikke går videre i systemet.

Han er derfor klar til at se på, hvordan der kan skabes et tættere samarbejde mellem myndigheder. Også, hvis det vil kræve en lovændring.

- Der er brug for, at vi får revet nogle mure ned mellem systemerne, så vi får hjulpet folk noget tidligere, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Peter Skaarup mener, det kan have fatale konsekvenser, hvis der ikke bliver talt sammen mellem myndigheder og systemer.

- Der skal være et skærpet myndighedssamarbejde her. Vi skal undgå så mange, som vi overhovedet kan, af de her drab, siger han.

S-ordfører: Helt uacceptabelt 

Camilla Fabricius, social- og familieordfører for Socialdemokratiet, glæder sig over, at Dansk Folkeparti er med på at kigge på lovgivningen.

- Det bliver jeg rigtig glad for, for det kræver et bredt samarbejde, når man skal lave så store indgreb, som retsområdet er, men jeg bliver også glad over, at Dansk Folkeparti sætter et mærke ved kvinders liv. Jeg synes faktisk, det er ret vigtigt, at vi får lavet nogle tiltag på det her, siger Camilla Fabricius, som kalder det fuldstændig uacceptabelt, at kvinder bliver slået ihjel af deres partner.

- Allerede med politiforliget har vi sat nogle gode pejlemærker. Det er helt uacceptabelt, at der 12 kvinder om året, der dør af partnerdrab, det er altså en om måneden. Så det synes jeg ikke er okay. Det er faktisk helt uacceptabelt, så selvfølgelig er det noget, vi skal sætte ind over for.

Flemming Mogensens søn stod søndag frem i en dokumentar. Hele dokumentaren kan ses her: