Politiet undersøger anmeldelse om skud i Tilst
Politiet søger vidner, der har bemærket noget i krydset mellem Havkærvej og Viborgvej i Aarhus tirsdag aften
27. jun 2018, kl. 05:53
Mere end 30 dage gammel
18.22 tirsdag aften modtog Østjyllands Politi en anmeldelse af, at der var blevet affyret flere skud i Tilst vest for Aarhus.
Da politiet rykker ud, finder betjentene ingen personer ramt af skud.
Vidner efterlyses
Politiet beder i en pressemeddelelse udsendt 23.12 tirsdag aften vidner, der har set eller hørt noget i krydset mellem Havkærvej og Viborgvej i Tilst, om at henvende sig.
Læs også
Pædofili-forbryder sigtet igen: Justitsminister kommer med en plan
I pressemeddelelsen oplyser politiet, at efter anmeldelsen afspærrede politiet krydset i nogle timer, mens stedet blev undersøgt.
Østjyllands Politi oplyser, at der fortsat pågår en efterforskning.