Politiet undersøger mistænkeligt dødsfald i Aarhus Vest

Der er tale om en 53-årig mand.

Opdatering
Politiet skriver lørdag aften, at de ikke kan udelukke drab. Læs mere via linket herunder.

Østjyllands Politi undersøger lørdag et mistænkeligt dødsfald på en adresse i Aarhus, fortæller vagtchef Flemming Lau fra Østjyllands Politi.

- Vi modtog en anmeldelse her til morgen (lørdag, red.) klokken 06.55 om et dødsfald på en adresse på Vilhelm Bergsøes Vej, fortæller Flemming Lau.

Der er ifølge politiet tale om en 53-årig mand, og de er lørdag eftermiddag ved at undersøge hændelsesforløbet og dødsårsagen, skriver Østjyllands Politi på Twitter.

Ifølge vagtchefen undersøger politiet både indendørs lokaliteter og udendørs områder, men på nuværende tidspunkt vil han ikke bidrage med yderligere oplysninger.

- Vi er ved at undersøge forholdene, og så skal vi nok melde mere ud senere, siger Flemming Lau.

Forbrydelse kan ikke udelukkes

Møllevangskvarteret, hvor dødsfaldet er sket, består af lejlighedsbyggeri og ligger lige ved Paludan-Müllers Vej umiddelbart over for Storcenter Nord.

Betegnelsen "mistænkeligt dødsfald" bruger politiet om sager, hvor en borger er fundet død, og hvor man ikke umiddelbart kan udelukke, at der er sket en forbrydelse, for eksempel et drab.

Da det kan være af afgørende betydning at få sikret forskellige former for spor fra findestedet og afhørt vidner på stedet vil politiet i den slags situationer iværksætte en undersøgelse af sagen, som om der var sket en forbrydelse.

På den måde kan man forhindre at eventuelle vigtige spor går tabt.

Skærmbillede 2021-03-03 kl. 14.26.59

Smitsom hundesygdom i omløb

stadionlamper randers fc

Nu bliver det muligt at få et stykke af stadion hjem i stuen

VIA University College Aarhus

100 millioner skal afhjælpe studerendes tabte tid i værksteder

020321 digi Ny døgnvarmestue

play Ny varmestue skal hjælpe på uro og nabogener

40_percent

play Rådmand stiller ikke op til næste kommunalvalg

Letbanen

Onsdag morgen holder letbanen igen stille på grund af frost