Politiet undersøger mistænkelig hændelse i Aarhus
Mistænkelig hændelse undersøges af Østjyllands Politi, som dog ikke ønsker at gå i detaljer.
30. jun 2021, kl. 13:20
Mere end 30 dage gammel
Politiet undersøger onsdag en sag på en adresse i Højbjerg i Aarhus.
Der er tale om en mistænkelig hændelse, oplyser Østjyllands Politi, som dog ikke ønsker at gå i detaljer om hændelsen.
Politiet fik anmeldelsen onsdag formiddag, og lidt før klokken 13 oplyser politiet på Twitter, at man er til stede på en adresse på Nødkær Allé.
- Vi kommer til at være et stykke tid på stedet, lyder meldingen.
Læs også
Politiet undersøger fund af død person i Aarhus
Ingen fare for beboere
Beboerne i området opfordres til at lade politiet arbejde i fred og holde sig fra adressen, som er afspærret.
- Der er dog ingen fare for nogen i området, siger kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi Jakob Christiansen til TV2 ØSTJYLLAND.