Politiet: Nu må du igen bevæge dig udenfor
Efter brand i Sallings p-hus i det centrale Aarhus, opfordrer politiet ikke længere personer til at blive inden døre
Røgen fra branden i Sallings p-hus i det centrale Aarhus er nu stort set aftaget, og politiet opfordrer ikke længere personer i området til at gå inden døre og lukke døre og vinduer.
Tidligere på morgenen udsendte Østjyllands Politi en beredskabsmeddelelse, der opfordrede folk i området til at holde sig inden døre og lukke døre og vinduer.
Men det er altså nu afblæst.
Skulle man opleve ubehag som følge af eventuel indånding af røg, bedes man kontakte sin læge.
Branden startede ifølge politiet i en bil i p-huset, og to biler er udbrændte, mens fem-syv er beskadigede.
Ingen er kommet noget til under branden.
Øverst fra siden kan du se video fra området ved Salling, hvor politi og beredskabsfolk arbejder på stedet.