Politiet leder efter voldelig tyv
En 22-årig mand ville afslutte sin bytur på McDonalds, men endte med et slag i ansigtet
24. okt 2015, kl. 12:23
Mere end 30 dage gammel
Politiet leder efter en gerningsmand, der natten til lørdag forsøgte at stjæle en 22-årigs pung, mens den 22-årige stod og låste sin cykel op.
Det foregik ude foran McDonalds på Store Torv klokken 01.50.
Her mærkede den 22-årige, at der var en, der forsøgte at stjæle hans pung fra baglommen. Han vendte sig om og slog ud efter gerningsmanden uden at ramme ham, og derefter blev han tildelt et slag i ansigtet.
Gerningsmanden beskrives som afrikansk af udseende, dansktalende og iført mørkegrå eller brun hættetrøje.
Har man set episoden og kan bidrage med nyt vil Østjyllands Politi gerne høre fra en på telefon 114.