64-årig mand fundet i god behold
Østjyllands Politi har fundet den 64-årige mand, som blev efterlyst torsdag.
Østjyllands Politi har fundet den 64-årige mand, der torsdag morgen forlod sin bopæl i Chr. Wærums Gade i det centrale Aarhus.
Det oplyser politiet på twitter.
- Den 64-årige mand, som vi efterlyste i går, er fundet i god behold af en opmærksom borger i Skødstrup, skriver politiet.
Den 64-årige mand, som vi efterlyste i går, er fundet i god behold af en opmærksom borger i Skødstrup. #politidk
— Østjyllands Politi (@OjylPoliti) June 19, 2020
Manden lider af alzheimer, og derfor søgte politiet efter ham hele torsdagen.
- Vi har eftersøgt Midtbyen flere gange i løbet af dagen, og vi har også taget kontakt til bus- og taxa-selskaber, lød det fra Anne Tiedemann, pressemedarbejder ved Østjyllands Politi.