Politiet advarer om livsfare efter flere anmeldelser om leg på tynd is

Østjyllands Politi har søndag modtaget flere anmeldelser om børn og vokser, der leger på isen på søer i politikredsen. Det er forbundet med stor livsfare, lyder det fra politiet.

Den seneste tids kolde vejr betyder, at flere søer og vandhuller i Østjylland i øjeblikket er dækket af is.

Men isen er langt fra tyk nok, til at man kan bevæge sig ud på den, lyder det fra Østjyllands Politi.

Søndag har de modtaget flere anmeldelser om børn og voksne, der leger på isen ved blandt andet Lystrup Engsø og en branddam i samme by, og det får nu vagtchefen til kraftigt at henstille til, at man holder sig væk fra isen ved alle søer i politikredsen:

- Isen er på ingen måde sikker. Det kan godt være, at den bærer inde ved bredden, men det gør den ikke ude på søerne. Vandet under er iskoldt, og der går ikke lang tid før, du bliver underafkølet, hvis du ryger igennem. 

- Det er forbundet med stor livsfare, så jeg opfordrer kraftigt til, at man lader vær med at gå derud, siger René Ludvig, vagtchef ved Østjyllands Politi, til TV2 ØSTJYLLAND.

Brug din sunde fornuft

Østjyllands Politi har nu henvendt sig til Aarhus Kommune for at få dem til at sikre, at der er sat skilte op om faren ved at bevæge sig ud på isen ved alle kommunens søer.

Men skilte er ikke nødvendigvis nok, og derfor håber vagtchefen på, at folk også vil tage deres sunde fornuft med sig, når de går ud i vintervejret:

- Alle og enhver bør vide, at isen ikke er sikker, når det ikke har været frost i længere tid. Det burde være den sunde fornuft, der gælder – ikke skilte.

- Men det er lang tid siden, at der har været is, så måske nogle har glemt det, fordi det er sjovt. Men hvis legen udvikler sig, og du lige pludselig ligger i vandet, så går der altså ikke lang tid, før det er forbi, og det ville være dybt tragisk, siger René Ludvig.

Ifølge Østjyllands Politi skal en isen have en tykkelse på 13 centimeter, før det er tilladt at gå ud på den. Det kræver flere dage med vedvarende frost. 

Det er Aarhus Kommune, der står for at bore og måle, om isen er tyk nok til at færdes på. Aarhus Kommune arbejder hastigt på at få sat skilte op om, at isen ikke er tyk nok, der hvor der eventuelt skulle mangle.

DSC_0062

Fakkeloptog mod coronarestriktioner slutter fredeligt

96f50bfe-ee7a-4c4d-a549-2f3b20c5c7f8

Antal indlagte falder, men stor genåbning vil være "leg med ilden", advarer overlæge

IMG_9091

play Er der plads til flere borgere i Balle?

Højskolerute

play Få inspiration til din gåtur i solen

Vaccine dosis.

Bopæl har betydning for vaccinetid: Region vil nu genoverveje kriterier

Vaccine

Vaccineeksperiment forløb gnidningsfrit