Politi søger vidner: Påsat bilbrand bredte sig til andre biler
En bilbrand i Aarhus C endte med at omfatte tre biler og efterforskes som påsat.
13. aug 2019, kl. 13:39
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi og Aarhus Brandvæsen blev mandag aften kaldt ud til en bilbrand på Tage-Hansens Gade i Aarhus C.
Anmeldelsen kom klokken 23:22 og lød på, at der var ild i en bil, der var parkeret på gaden.
Læs også
Aggressiv ko fik Letbanen til at stå stille
Branden nåede at brede sig til to biler, som stod parkeret ved siden af bilen, inden brandvæsnet fik slukket ilden.
Efterforskes som påsat
Ifølge Østjyllands Politi fortalte et vidne, at han havde set en mand ved bilen, som kort efter branden brød ud, stak af på en sort scooter.
Østjyllands Politi efterforsker branden som påsat og hører meget gerne fra vidner, der har oplysninger, der kan lede til gerningsmanden.
Har du set eller hørt noget, kan du ringe til politiet på 114.