Massiv politiaktion i Aarhus
Stor politiaktion ved Ceres Byen i Aarhus.
25. aug 2020, kl. 14:35
Mere end 30 dage gammel
Østjyllands Politi rykkede tirsdag eftermiddag massivt ud til Ceres Byen i Aarhus.
Det skete, efter at politiet modtog en anmeldelse om en maskeret med en pistollignende genstand i området.
Mindst 12 politibiler, inklusiv indsatsleder og hundevogn, deltog i aktionen, og flere områder ved Ceres Byen blev afspærret.
Det var dog tale om en falsk alarm.
- Der har været flere patruljer ved Ceres Byen, og vi har ved efterforskning på stedet fundet frem til den pågældende og har kunnet kontatere, at der ikke var noget mistænkeligt, siger pressemedarbejder hos Østjyllands Politi, Anne Tiedemann.
Ifølge pressemedarbejderen er politiet ved 15-tiden tirsdag ved at være færdige med politiarbejdet.