Politi efterlyser fortsat vidner: 35-årig fik kraniebrud

Politiet efterlyser stadig vidner, som har oplysninger om et overfald på Skejby Bodega i det nordlige Aarhus torsdag aften

Politiet har endnu ikke kommet videre i sagen om en særdeles grov voldsepisode, der fandt sted i Aarhus torsdag aften omkring kl. 20.30.

- Der er tale om et voldsomt overfald, og vi håber meget, at nogen kan hjælpe med oplysninger i sagen, siger vagtchef hos Østjyllands Politi Carsten Dahl til TV2 ØSTJYLLAND. 

Den 35-årige mand kom alvorligt til skade under et overfald på Skejby Bodega. Forud for overfaldet stod den 35-årige sammen med tre mænd udenfor Skejby Bodega.

Pådrog sig kraniebrud men udenfor livsfare

Politiet ønsker at komme i forbindelse med vidner, som har set mændene der, eller som har set den efterfølgende vold.

- Manden har pådraget sig et kraniebrud og andre alvorlige skader. Der er tale om særdeles grov vold, siger Carsten Dahl. 

Politiet oplyser, at den 35-årige mand ikke kan huske, hvad der er sket, og at han ikke kan give en beskrivelse af, hvem der stod bag overfaldet.

Manden er udenfor livsfare men stadig indlagt på sygehus.

Har du viden om overfaldet, så hører politiet gerne fra dig på tlf. 114.

20210224-202114-L-1920x1279we

SSI: Det går bedre med smittetallene end ventet

Grafik 1000 sure sygeplejersker Still

play Ulige løn for kvinder skyldes 50 år gammel lov

Coronatest gennem næsen

liveblog COVID-19 LIVE: Flere hurtigteststeder ved Aarhus

IMG_3373

play Line er træt af ulige løn: 10.600 sygeplejersker har skrevet under

20191202-114229-L-1920x1279we

Østjysk politiker indgår forlig i injuriesag

080321 Mænd i børnehaven VTR 1930 Still 2

Thomas er pædagog: Nu skal han have flere mandlige kolleger