Pengene vælter ind i Vestas

Vestas har efter et par turbulente år fået vendt forretningen rundt, og det kommer ejerne til at mærke

Vindmøllefabrikanten Vestas med hovedsæde i Skejby ved Aarhus er kommet så meget på fode igen, at man efter et flot 2014 for første gang i 12 år igen betaler udbytte til aktionærerne.

I selskabets årsrapport for 2014, der blev offentliggjort onsdag, indstiller bestyrelsen, at man udbetaler et udbytte på 3,90 kroner pr. aktie, svarende til 29,5 procent af nettoresultatet.

- Vestas' stærke resultater skaber værdi for vores aktionærer, hvilket illustreres af bestyrelsens indstilling om udbetaling af udbytte for første gang siden 2002, siger koncernchef Anders Runevad.

Vestas har i dette årtusinde været igennem en periode med stor ekspansion og siden store underskud, som har betydet, at man har holdt på pengene for at konsolidere sig.

Se: Bliv klogere på Vestas

Når det kan lade sig gøre at betale udbytte nu, er det fordi en række nøgletal peger i den rigtige retning for selskabet.

Omsætningen steg med 14 procent til 6,9 milliarder euro, ligesom bruttoresultatet blev øget med 31 procent til 1,2 milliarder euro.

Ordreindgangen lød på vindmøller for i alt 6.544 MW, hvilket er 10 procent højere end året før.

Hvad angår 2015, er forventninger dog en smule forsigtige. Selskabet regner med en omsætning på 6,5 milliarder euro, som altså er lidt mindre, end man realiserede sidste år.

Samtidig forventer man dog, at EBIT-marginen - som er overskuddet før skat set i forhold til omsætningen - mindst bliver syv procent. I 2014 udgjorde den 8,1 procent.

Skærmbillede 2021-03-07 kl. 19.21.56

Kira og Anne Margrethe har været isoleret i et år

Mathilde Sjuusk rapper

play VIDEO: Mathilde kedede sig under corona - så hun begyndte at rappe

060321 Senfølger Marathonløber 1930 VTR.00_02_09_00.Still001

play Smittet for et år siden: Joan er stadig hæmmet af senfølger

COVID-19 corona test forum horsens

513 nye smittede med coronavirus

Museum jorn udendørs udstilling corona

Desperate efter at vise kunst: Museum placerer udstilling i vinduerne, så den kan ses udefra

baby

play Nybagte forældre snubler i mødet med virkeligheden