Pas på indbrud i bilen

25 indbrud  i det seneste døgn

Der er gang i biltyvene rundt omkring Aarhus i øjeblikket. På bare to døgn har Østjyllands Politi registreret hele 48 indbrud i biler.

Det er ikke særlige områder, der er ramt. Til gengæld lader det til, at tyvene er på spil overalt i byen, skriver Århus Stiftstidende. 

- De fleste tyverier har ramt i Aarhus C, men det er meget spredt fægtning. Der er også stjålet biler i Aarhus V, i Aabyhøj og i Egå, siger politikommissær Mogens Brøndum, Østjyllands Politi til Århus Stiftstidende.

Han opfordrer også bilejere til at fjerne alt, hvad der hedder GPS, computer eller kamera fra bilen - endda ting, som ikke er særlig meget værd.

- Ser tyven en taske i kabinen, tager han den. Også selv om den indeholder sportstøj af meget lille værdi. Følgeudgifterne til bilejeren kan løbe op i mange tusinde kroner,« siger Mogens Brøndum til Århus Stiftstidende.