- Pas på farlige lejligheder
Boligjagt kan presse studerende
Flere tusinde studerende er lige nu på jagt efter en bolig i Aarhus, efter de i tirsdags fik svar på, om de er kommet ind på en videregående uddannelse.
Der er mange om buddet ,og det kan i nogle tilfælde føre til, at de studerende flytter ind i lejligheder, som kan være sundhedsfarlige, skriver P4 Østjylland.
Hos Lejernes Landsorganisatiion (LLO) i Aarhus får man i øjeblikket mange henvendelser omkring ulovlige boliger.
- Problemet opstår, fordi der ikke er et tilstrækkeligt udbud af boliger. For så bliver der ting, der bliver udlejet, som ikke bør blive det, siger Jørgen D. Nielsen fra LLO Aarhus til P4 Østjylland.
Det kan for eksempel dreje sig om lejligheder med skimmelsvamp eller lejemål, som slet ikke er registreret som bolig.