På vej mod den evige sundhed

Det er en realistisk mulighed, siger Aarhus-forsker

Hvis du kunne få oplyst, hvilke sygdomme du højst sandsynligt vil få som ældre, ville du så vide det? Tænk over det, for på længere sigt bliver det muligt. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Fremskridt inden for genteknologien betyder, at man kan analysere og registrere opbygningen af alt DNA i menneskets arvemasse, så alle de sygdomme, den enkelte er genetisk disponeret for, vil blive synlige. Med den viden kan der forebygges og behandles, så vi forbliver raske, indtil vi dør.

Lars Bolund, professor i human genetik ved Aarhus Universitet, er en af verdens førende forskere på området. I 50 år har han forsket i genetik, og han ser udviklingen som revolutionerende.

- Hvis vi kan undgå, at mennesker bliver syge som ældre, vil det ikke kun spare mennesker for lidelser, men også samfundet for en masse penge, siger han.

Fremtidsscenariet er, at man allerede ved fødslen kortlægger hele menneskets arveanlæg og ud fra den viden forebygger sygdomsudviklingen hos den enkelte. Det er en situation, som mange mennesker vil sætte pris på, mener lektor i moralsk filosofi på Roskilde Universitet Thomas Søbirk Petersen.

- Jeg tror, at de fleste vil se det som en fantastisk mulighed, for hvem vil ikke gerne leve alle deres år sunde og raske? Der er selvfølgelig også nogle, der vil sige, at vi ikke skal lege Gud eller gøre os til herre over liv og død. Men det gør vi jo allerede i så mange andre henseender, som vi finder moralsk acceptable, så det kan være svært at bruge det argument, siger han og henviser til noget så simpelt som at blive gravid og føde børn.

En række etiske problemstillinger
Alligevel rejser der sig en række etiske problemstillinger, når der er mulighed for at gå ind og ændre på livsbanen, mener jurist og ekspert i sundhedsetik Mette Hartlev.

- Så længe der er behandlingsmuligheder for de sygdomme, som man finder hos den enkelte, kan det være godt. Men hvis behandlingen ikke er der, bliver der en kløft. For har man lyst til at vide, at man bliver syg, hvis ikke man kan behandles for det?.

Derudover peger hun på, at vores samfund endnu ikke er rustet til at behandle så personfølsomme oplysninger som disse.

- Hvis alle kan få adgang til dataerne, er der risiko for diskrimination eller forskelsbehandling på baggrund af ens gener. Man kunne for eksempel forestille sig, at man ikke kan få lån i banken, fordi ens gener ser skidt ud, eller at man ikke kan få lov til adoptere, siger Mette Hartlev.

Det forholder sig dog ikke sådan, at nogle mennesker har dårlige gener og andre ikke har. Alle mennesker har gener, som på et eller andet tidspunkt gør os syge. Men alligevel er der måske nogle gener, der vil blive klassificeret som dårligere end andre, erkender Lars Bolund, som også er tidligere medlem af Det Etiske Råd og bevidst om de etiske dilemmaer på området.

-Selve problemstillingen om, hvordan man bruger genetikken, er noget, vi har diskuteret i 30 år. I begyndelsen var det til at håndtere, da det var få ting, vi kunne kigge efter, men nu, hvor vi kan fremlægge hele arvemassen, er der ting, vi skal være bevidste om og åbent diskutere. For eksempel at der vil være mange fund, som vi ikke kan fortolke. Desuden vil der være mange situationer, som vi i forvejen ikke kan tage højde for i den genetiske rådgivning, og hvor vi endnu ikke kan tilbyde realistisk forebyggelse eller behandling, siger Lars Bolund.