Overbelægning siden september: Det kan Anemone vidne om
Nye tal viser, at voldsom mangel på sengepladser i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital har stået på længe.
Artiklen er opdateret med kommentarer fra Jacob Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland.
___
20-årige Anemone Mikkelsen, der bor i Aarhus, var egentlig i gang med et helt almindeligt ungdomsliv. Kæreste, sabbatår og job, studiestart på Statskundskab på Aarhus Universitet til sommer.
Men det, man ikke kan se, er, at hun lige har været indlagt på et psykiatrisk sengeafsnit i syv uger. Og det, hun har oplevet under sin indlæggelse på Aarhus Universitetshospital, har chokeret hende i en sådan grad, at hun har besluttet sig for at tale højt om det.
Det er ikke personalet, hun langer ud efter. Slet ikke. Det er rammerne. For som TV2 Østjylland har kunnet fortælle, er der så stor mangel på sengestuer, at syge, selvmordstruede patienter bliver tvunget på dobbeltstuer.
- Jeg tror, jeg taler på vegne af mange medindlagte, der måske hverken har lyst eller resurser til at fortælle om de hændelser, vi bliver udsat for. Jeg føler derfor, det er min pligt at fortælle, hvordan mange af os bliver skubbet længere – og alt for langt – udover kanten, når vi bliver lagt på dobbeltstue. Jeg vil ikke tie mere, siger Anemone Mikkelsen.
Overbelægning i over et halvt år
Der har i flere år været store problemer med mangel på sengepladser i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital, selvom hospitalet er forholdsvis nybygget fra 2018.
Nye tal, som TV2 Østjylland har fået aktindsigt i, viser, at der hver eneste måned siden september har været en belægningsprocent på over 100 procent.
Der findes ikke nogen opgørelser over, hvor mange patienter, der bliver indlagt på en stue med to senge eller i et alternativt rum som eksempelvis et samtalerum. Men potentielt set kan 30 patienter være ramt dagligt.
Der er nemlig to stuer på hvert sengeafsnit, der blev egentlig bygget til svært overvægtige patienter, hvor der kan skubbes en ekstra seng ind, ligesom der også er et samtalerum på hvert sengeafsnit, som også kan benyttes til overnatning.
Cheflæge er ikke stolt
Cheflæge i afdeling for depression og angst på Aarhus Universitetshospital Farahne Harees oplever, at problemet med overbelægning særligt er taget til efter coronapandemien. Og de seneste måneder har der været stort pres på kapaciteten.
- Det foregår dagligt. Vi er ikke stolte af det, men vi har ryggen mod muren.
- Og så bruger vi en masse tid på at få senge-puslespillet til at gå op, på at overtale patienter til at flytte på dobbeltstue, til at overtale dem til ikke at lade sig udskrive i protest og til at tale med frustrerede pårørende, siger Farahna Harees.
Anemone sendt på dobbeltstue
Anemone Mikkelsen havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at man i 2023 som alvorligt syg psykiatrisk patient kunne risikere at skulle dele stue med en anden lige så syg patient.
- Det er enormt grænseoverskridende at skulle sove sammen med en patient, man ikke kender. Når man er slemt selvmordstruet, kan man ikke rumme andre, der også er helt ude af den. Det er fysisk umuligt, siger hun.
Hun har en bipolar lidelse, der med hendes egne ord gør, at hun nogle gange er ‘voldsomt manisk med grandiose fortællinger om sig selv og stor risikovillighed’, mens hun andre gange ryger ned i ‘ekstremt dybe‘ depressioner.
Og i midten af januar blev hun indlagt efter et selvmordsforsøg. Det var på et lukket sengeafsnit, fordi det blev vurderet, at hun var til fare for sig selv.
Da hun havde været indlagt i ti dage, fortalte hendes kontaktperson hende, at hun skulle flytte på en dobbeltstue.
- Jeg blev paralyseret og var ved at knække fuldstændig sammen. Jeg sagde nej, nej, nej, nej, men der var ikke noget at gøre. Jeg fik et kæmpe angstanfald, og jeg endte med at tage hjem på orlov. Jeg kunne simpelthen ikke sove på den stue. Jeg var nødt til at flygte, siger hun.
Utrygt for pårørende
Anemone Mikkelsen tog hjem på weekend og var blandt andet hos sine forældre.
Men hendes mor, Rikke Mikkelsen, fortæller, at det som pårørende ikke føltes trygt at skulle tage vare på hende, når hun havde det så dårligt.
- Det er ikke en fed situation at stå i. Vi kan ikke sige 'kom du bare hjem', når vi ved, at hun har selvmordsplaner. Men denne gang var det trods alt bedre end at skulle på dobbeltstue, siger Rikke Mikkelsen.
Jeg er dybt frustreret og ekstremt rasende
Både hun og Anemone Mikkelsen understreger, at de har været glade for personalet, som de oplever som kompetente. Det er rammerne, den er gal med.
- At være på en dobbeltstue, når man er så syg - det er fuldstændig vanvittigt, siger Rikke Mikkelsen.
Lod sig udskrive før tid
Da Anemone Mikkelsen kom tilbage på sengeafsnittet om mandagen, fik hun lov til igen at flytte på en almindelig enestue. Men nogle uger efter blev hun igen flyttet på dobbeltstue.
- Jeg var ude at gå en tur rundt om hospitalet, da min kontaktperson ringer og siger, at jeg skal på dobbeltstue, og at de allerede er ved at pakke mine ting. Jeg blev fuldstændig rasende, siger hun.
Den utryghed, det skabte, gjorde, at Anemone Mikkelsen kort tid efter valgte at lade sig udskrive.
- Jeg var egentlig ikke klar til at blive udskrevet, men jeg vidste, jeg ville få det dårligere af en dobbeltstue uden ro og privatliv, så jeg tog chancen og lod mig udskrive, og heldigvis gik det, siger hun.
Ann-Sofie får det dårligere af dobbeltstue
En af de patienter, der lige nu er indlagt i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital, er 48-årige Ann-Sofie Rasmussen fra Aarhus. Hun har denne gang været indlagt i en måneds tid.
Hun har diagnosen skizoaffektiv lidelse og har flere gange været på dobbeltstue. En af gangene skulle hun dele stue med en psykotisk patient.
- Jeg var bange for at falde i søvn om natten, og jeg var bange for, at mine ting ville blive taget. Man føler sig dårligt behandlet og som om, man ikke er noget værd. Man føler sig virkelig ikke forstået i, hvad det er, ens problematik går ud på, siger Ann-Sofie Rasmussen.
Patienter føler sig overset
Cheflæge i afdeling for depression og angst på Aarhus Universitetshospital Farahne Harees fortæller, at en af forklaringerne på, at der politisk gennem en række år ikke er blevet gjort nok for at komme pladsmanglen til livs, kan være, at psykiatriske patienter sjældent kommer til orde i medierne og at der er færre patientforeninger, der taler deres sag.
- Det er uordentligt, at man ikke gør mere ved det. Noget af det skyldes måske, at psykiatrien ikke har samme gennemslagskraft som somatikken (fysiske sygdomme, red.), siger Farahna Harees.
Anemone Mikkelsen mener generelt ikke, at psykiatriske patienter bliver hørt og inddraget nok.
- Jeg er dybt frustreret og ekstremt rasende. Vi er megasyge, rigtige mennesker, men alt for ofte bliver vi reduceret til sengepladser og tal i statistikkerne, og det er nemt at undgå at se os i øjnene, fordi de fleste af os ikke har resurser til at tale vores egen sag, siger hun.
Ann-Sofie Rasmussen deler samme ønske om større opmærksomhed på området og en diskussion af, hvordan pengene bliver prioriteret.
- Alle mennesker kan få en psykisk lidelse og kan få brug for en seng herude. Så vi er nødt til at kunne snakke om det, siger hun.
TV2 Østjylland har tirsdag spurgt Jacob Klærke (SF), formand for psykiatri- og socialudvalget i Region Midtjylland, om, hvornår situationen bliver bedre på de psykiatriske afdelinger.
- Det er desværre en situation, vi kender til, og det giver en dårligere behandling til patienterne. Det giver større pres til personalet og de pårørende, så det vi har i lang tid arbejdet med at få belægningsprocenterne ned, siger Jacob Klærke.
Hvornår er vi et sted, hvor der rent faktisk er personale og senge nok til dem, der har behov for det i psykiatrien?
- Det kan jeg ikke sige. Jeg kan sige, at vi allerede har arbejdet i mange år på at få genoprettet psykiatrien. Investeret både mange kroner, men også at få løftet antallet af medarbejdere i psykiatrien, og vi har sat gang i byggerier for at udvide antallet af pladser, men det tager desværre tid.
Hvad tænker du som SF'er i et land, hvor vi betaler den højeste skat i verden, at vi ikke kan levere bedre på det her område?
- Der er jo sket et svigt af mennesker med psykisk sygdom gennem mange år. Grunden til, at jeg synes, det er vigtigt at være formand for psykiatri- og socialudvalget, er at få gjort op med det svigt, så vi får en bedre behandling i fremtiden.
Og hvornår er det?
- Den skal gerne blive bedre hvert år, og jeg tror faktisk hele tiden, vi kan blive bedre, men lige nu har vi rigtig mange ting, vi skal forbedre.
Kontakt Livslinjen
Hvis du er i krise eller har tanker om selvmord, kan du ringe anonymt til Livsliniens telefonrådgivning på tlf. 70 201 201.