Øv! Længere rejsetider mellem Aarhus og Aalborg søndag
En fejl på signalerne skaber søndag morgen forsinkelser mellem Aarhus og Aalborg
17. jul 2016, kl. 07:39
Mere end 30 dage gammel
Skal du rejse mellem de to største byer i Jylland søndag morgen, så skal du nok væbne dig med lidt tålmodighed. DSB melder i hvert fald om længere rejsetider på strækningen, forsinkelserne skyldes angiveligt en fejl på signalerne.
SE OGSÅ: Færre vælger DSB til rejsen over Storebælt
Rejsende på strækningen i begge retninger skal regne med forsinkelser på 15-20 minutter. Banedanmark oplyser, at de ikke kan sige med sikkerhed, hvornår fejlen bliver løst, men at de regner med, at fejlen er fundet inden for en time.
Personale fra Banedanmark er på stedet og forsøger at løse problemet.