Østjyde nummer to ved kokke-DM

Kenneth Hansen fra Århus lavede mad til den store sølvmedalje ved kokke-DM i weekenden.

Foto: Fra YouTube

Det kan godt være, at han blev nummer to.

Men mad, det kan han åbenbart lave.

Århus-kokken Kenneth Hansen fra Restaurant Prins Ferdinand i Den Gamle By er landets næstbedste kok efter DM, som blev afholdt søndag.

Det skriver Århus Stiftstidende.

Sidst en Århus-kok vandt DM for kokke var i 2006, hvor Thorsten Schmidt fra Malling og Schmidt nåede helt til tops.